177 / 287
174
laa jo i Luften i den T id, og Jacob Drejer
h a r selv været en af de ivrigste. Allerede
1781 form aar han Klubben til at yde Mid
ler til, at to fattige Drengebørn af Borger
standen blev underviste og opklædte, indtil
de efter Konfirmationen kunde »ansættes til
Haandværk.« Som man vil se, er denne Tanke
næ r beslægtet med selve Efterslægtskolens
Ide, og det er sikkert Beskedenhed af Drejer,
naar han siger, at »den talentfulde Tode, den
af alle agtede og elskede Menneskeven, op
fandt at stifte et Selskab, nyttigt for nuvæ
rende og tilkommende Slægt, E tatsraad
Pauli
stod ham bi, jeg med 11 andre fandt det nyt
tigt, og vi stiftede Efterslægtselskabet 4. Marti
1786.« Sikkert h a r det urolige Hoved,
Tode,
vidst, hvad han gjorde, da han henvendte
sig til Jacob Drejer; thi han fandt i ham en
begejstret T ilhænger og Medarbejder, der
ikke bør slaas i Hartkorn med alle »de 11
andre«:l!) lige saa lidt som Edvard Storm,
der var med i det samme Antal. Det er og
saa med en vis Selvfølelse, at Drejer slaar
fast, at »havde Klubben, stiftet i November
1775 ikke været, var Efterslægtselskabet ikke
til.« Disse Ord bekræ fter selve Tode i sin
Tale ved Klubbens 21-aarige Stiftelsesfest,
naar han siger: »Jeg kommer nu til det,
som h a r givet vort Selskab det bestemteste
Værd og en Fordring ikke blot paa nærvæ
rende, men ogsaa paa senere Slægters Tak
nemmelighed. Hvo føler ikke, at h er forstaas
*) Drejer retter selv senere i sin Tale Tallet til 17,
livilket er det rette.