172 / 287
169
talte
Chr. Colbjørnsen
blandt sine Medlem
mer, holdt Fest med Taler og mange Sange.
Disse spredtes over Byen og gav den bonde
venlige Stemning et stæ rkt Stød fremad.
Som en anden Art Agitation for Bonde-
sagen holdt man ved denne Tid, altsaa for
inden Stavnsbaandets Løsning, en højtidelig
Mindefest for Landmanden
Niels Lembach.
Denne var Nordmand og død allerede 1750.
Han virkede som Sorenskriver i Nedre Ro
merrige og drev selv ivrigt Landbrug, idet
han samtidig opmuntrede andre dertil ved
P ræm ier —ret i Tidens Smag! —han oplærte
Bønderne i Nærheden i Landbrug og skrev
selv Digte til Bondestandens Pris. Nu blev
han g jort til Helgen, og man ofrede en hel
Aften paa ham baade med Tale og Sang.
Her var
Wadum
naturligvis den ledende
Aand.
Under alt dette hævdede man stæ rkt »Lig
hedens« Aand imellem Selskabets Medlem
mer, det vil sige ikke den, der beror paa
Stand og Rang alene eller Lykkens Gaver.
Nej, det var ikke »Standens Lighed, men
Gavnlighedens i Standen. Den Mand, der
opfylder sit Kalds Pligter, og som erkender
og elsker det yndige Baand, der sammen
binder alle Mennesker til enhver i sin Kreds
at virke til almindelig Lyksalighed, det er
vort Selskabs Mand, hans Idræ tter bestem
mer hans Agtelse, men i at fortjene Agtelse
bestaar vort Selskabs Lighed,« deklamerer
Thaarup.
Og han henrykkes ved Tanken om de