DrejersKlub

(let stedse blomstrende, stedse frugtbringende

Selskab for Efterslægten? — Det var 17 af

denne Forenings Brødre, som stiftede det

for ni Aar siden. Det blev bestandig for

bundet med Moderselskabet, og endnu vir

ker en Del af dettes Medlemmer til at holde

den af hint oprettede Skole i Flor.

At isæ r denne Skole udbreder den h er

ligste Nytte, at den baade h ar faaet Efter

lignere og Filialer og Filialers Filialer for

Ungdommen af begge Køn, at der saaledes

virkes til Opdragelsens Forbedring med Iver

og Held, det regne vi os billigt til en smig

rende Opmuntring. Det er en Moder tilladt

at bramme med Datters og Datterdøtres

usminkede Ynde og skyldfri Frugtbarhed.«

At Jacob Drejer ikke var noget passivt

Medlem af Selskabet for Efterslægten, det

ser vi bl. a. af

Edvard Storms

Dagbøger. Alle

rede 1. November 1786 noteres: Møde i Skole

kommissionen i Efterslægtselskabet. »Drejer

Direktør«*.) Og medens Tode ved sin Umed-

*) Som Bevis for Jacob Drejers pædagogiske Sans

kan hans Indlæg i Spørgsmaalet om den korporlige

Strafs Tilladelighed i Efterslægten anføres. Da Etats-

raad Pauli har foreslaaet: »et lille Bis til en lille

Dreng« —siger Drejer: »Angaaende den korporlige Straf

er jeg ganske uens med Hr. Etatsraaden. Hvad For

skel blev der da paa

vores

Skoleindretning og

andres,

som vi vil forbedre, naar vi beholdt den Metode, som

især virker til at gøre deres Indretning slet, skal de

yngste da straks faa Lede ved at komme paa et Sted,

som er dem saa nødvendig for deres Lykkes Fremme

i Tiden? og kunde man vel vente, at de skulde gaa

derhen med Fornøjelse, hvor saa følelige Ubehagelig

heder'biede paa dem?

Jeg tror, naar vi laar vores Skole inddelt i 4 Klas

ser og altasa i det højeste 12 i hver, kan en Lærer til