78 / 287
En diminutiv Digter som
Tostrup
synger
ogsaa i mythologiskc Vendinger:
»Alle Guder paa Parnas
glæde sig ved fyldte Glas,
rundt omkring, og hvor de ere,
drikke de og fro vil være,«
og han fortsætter, trods sin allerede lier
konstaterede Mangel paa Evne til at være
vittig og skrive Vers i en lang Række Stro
fer, der konkluderer i følgende Linjer, der
snarest ved deres Ubehjælpsomhed faar os
til at le:
»O, hvor venlig ser han ud,
Druesaftens muntre Gud!
Hvo ej Fryd i Pons kan smage
førte aldrig glade Dage.«
Enkelte af Viserne dvæler ved Kvinden,
skønt hun jo er udelukket fra Klubgilderne
ved Rahbeks Motivering:
»At kede Damer lader ilde,
og det end værre være vilde,
om de sig kunde more her.«
Kun sjældent lyder saa line Toner som
Baggesens
til Kvindens Pris:
»Er jeg glad, bedrøvet, bange,
udi Selskab eller ene,
lyde dog om dig alene,
Engle-Pige, mine Sange.
Elskov læ rer mig de rette
Toner om min Henriette.«
/.)