97 / 287
94
blot at maatte være saa heldig »at belønne
T ilhørernes Taalmodighed i at høre ham
med stræng Sandhed, rigtige Tanker og et
nogenlunde taaleligt Foredrag',« saa begærer
han ikke mere.
Han undersøger derefter, hvad der skal
forstaas ved borgerlig Frihed, for at se, om
det passer til den Forfatning, hvori Dan
mark paa den Tid befinder sig, og hvis det
stemmer, retter han Takken til den lands-
faderlige Regering.
Mennesket fødes, siger han, med Sjælens
F rihed, der bestaar i den Evne at rette sig
efter sin Fornuft og følge den. I denne na
turlige Frihedstilstand h ar Mennesket altsaa
ingen anden Lov end sin Fornuft, det skyl
der ingen anden Regnskab end Gud og sig
selv. Men i det Øjeblik, Mennesket giver sig
ind under det borgerlige Samfund, sæ tter
det sig selv en Skranke for denne natu r
lige F rihed, det bliver at anse for et sæ r
skilt Hjul i den af Staten sammensatte Ma
skine og maa rette sin Gang efter det heles
Hensigt og Bestemmelse; man lever ikke
længere for sig selv alene, men ogsaa for
sine Medborgere. Herved opstaar de borger
lige Love, som er Indskrænkninger i den
personlige Frihed. Men disse Love maa ikke
gaa videre, end Statens Hensigt, Hensynet
til det almene Bedste, gør det fornødent.
Der bliver mange Punkter, paa hvilke Bor
geren bør beholde sin medfødte Frihed. En
af de første Betingelser h er er, at Lovene
og ikke enkelt Mands Vilje regerer i Landet.