100 / 287
97
Overherredømme. Selv Monarken underka
ster sig i sine private Forhold de Love, han
selv er Ophavsmand til og Haandhæver
af, han bæ rer ikke Sejren hjem,
fordi
han
er Konge,
medmindre
han ogsaa h ar Ret.
Og efter een af Rigets Grundlove skal gan
ske vist een Religion kaldes og være den
herskende i Landet, men er denne Lov et
Baand for nogen, er den det især for Mo
narken selv, som er forpligtet til, i al Fald
i det udvortes, at hænge ved den fastsatte
Lære. Hans Undersaatter er ikke nær saa
indskrænkede her; thi Monarken h ar er
kendt, at det at arbejde for Oplysnings Ud
bredelse og tillige kvæle Tankefrihed, er en
uforstaaelig, en sig selv modsigende Hand
ling.
Hermed h a r Taleren givet »et Skilderi«
af Danmarks Forfatning, og ud fra disse
Forudsætninger opfordrer han sine Tilhø
rere til at hylde Danmarks Konge paa hans
Fødselsdag.
Om vi nu til Dags ikke tø r give Storm
Ret i at prise den da herskende Statsfor
fatning, kan vi sikkert alle være enige med
ham i hans social-politiske Retragtninger
og glæde os over den sunde Fornuft, der
bæ rer dem og holder Taleren borte fra al
taabelig Virak for Majestætens Person.
En Aften som denne var en Festaften
for Storm. Stod han paa Talerstolen, for
svandt alt det kejtede i hans Væsen, det,
som havde foranlediget, at hans Kammera
ter, der spøgende udnævnte hinanden til
Drejers Klub
7