99 / 287
96
efter en given Formular. Her maa Borgeren
have Ret til at føle sin Adel, sit Værd, sine
Rettigheder som fornuftig Skabning, sin Uaf
hængighed af Staten. — Storm kommer h e r
ved ind paa det Spørgsmaal,
0111
en Stat
behøver at have en herskende Religion.
Mange mener her, at Regentens jus circa
sacra umulig kan strække sig længere end
til det udvortes, da den sande Religion altid
vil faa de fleste Tilhængere, naar almen Op
lysning kun ikke undertrykkes. Storm siger
ikke, hvad han selv mener, men da han
ikke imødegaar denne Anskuelse, mener han
vel det samme.
»Har vi nu en saadan Frihed?« spørger
Taleren, og han udbryder: »O, mine Med
borgere, vi maatte enten være blinde eller
uskønsomme, naar vi ikke følte, hvilket Fo r
trin vi have i dette Stykke fremfor saa mange
Millioner, som med os bebo denne Klode«.
Han henviser til den Ytringsfrihed, der taal-
tes, »da Gerner paa Danmarks Skuldre brag
tes til sin Grav, og Himlen smiled’ og sit
Bifald gav«.
Men opfylder Danmark paa den anden
Side sine Forpligtelser overfor Borgerne,
yder Regeringen Gengæld for den frivillige
Frihedsindskrænkning, Rorgerne taaler? Jo;
thi vi kender kun af Navn og Rygte fra
fremmede Lande, hvad lettres de cachet og
andre Despotismens Skrækkebilleder er. Den
største Misdæder fældes ikke uden efter
ordentlig Rettergang. Og ingen er saa mæg
tig her, at han kan unddrage sig Lovenes