1. Christian III’s Studenterhjælp.
F
ør Reformationen havde de danske Konger i Ho
vedsagen udført deres religiøse Pligter, naar
de søgte at holde sig paa en god Fod med den
katolske Kirke; efter Reformationen gjaldt det for
dem først og fremmest om at sørge for, at den lutherske
Lære prædikedes rent og uforandret, og at Menig
mand blev oplært i denne Tro. Men skulde alle ret
oplyses, maatte der mange og dygtige Præster til, og
da allerede Luther og Rugenhagen anbefalede, at Kon
gerne brugte det inddragne Kirkegods til Præsteskoler
og Universiteter, forstaar man, at de første Konger
efter Reformationen nærede saa stor Interesse for
det videnskabelige Studiums Fremgang. Da Kon
gernes Interesse fandt Genklang hos Landets styrende
Mænd — Henrik Rantzau, Peder Oxe, Johan Friis f.
Eks. —, som næsten alle havde besøgt Udlandets
Universiteter og selv syslede med theologiske, huma
nistiske eller naturvidenskabelige Studier, voksede der
her i Landet hurtigt et godt og dygtigt arbejdende
Universitet frem.
Dygtige Lærere er imidlertid ikke nok til at skaffe
et Land dygtige Præster; man maatte ogsaa sørge for
Elever og med dem var det kun skralt; Overklassens
Rørn gik i Statsadministrationens Tjeneste; Præste




