11
de studerende; alene Godset vurderedes under Chri
stian V. til over 1000 Tdr. Hartkorn og i Tidens Løb
er enorme Summer derfra anvendt paa dansk Viden
skabelighed.
3. Spisningen paa „Klosteret^ indtil 18.
Aarhundrede.
Stiftelsen traadte straks i Kraft, og de udvalgte
Alumner samledes daglig et P a r Gange i Helliggeist-
Ivlosteret, dog næppe, som antaget, i den endnu staa-
ende Bygning ved Helligaandskirken, som i 1892—94
restaureredes saa smukt af Prof. Storck; derfra er det,
at Kommunitetet fik det Navn „Klosteret", som i saa
mange Aar knyttedes dertil, og som Holberg f. Eks.
altid kalder det. Men denne Bespisning i Klosteret
varede kun kort; langs Nørregade opførtes maaske
allerede samme Aar, som Kommunitetet stiftedes, en
Bindingsværksbygning med Spisesalen; i hvert hald
var den i Brug i 1573. Her blev der gjort mange An-
strængelser for at gøre det hyggeligt for Alumnerne,
om end de dertil sigtende Foranstaltninger, som vi
kender fra en Omtale i Bircherods Dagbog omtrent
100 Aar senere, snarere synes tydeligt at vise, at det
ikke gik særlig appetitvækkende til, thi vel var det paa
lagt Økonomus, at Salen skulde holdes reen og skik
kelig, men de næ rmere Anordninger, at Bord og Bænke
to Gange om Ugen skulde rengøres, og rene Duge
skulde fremlægges, Gulvet skures og Luften „for
bedres" ved, at man røgte med Enebær, overbeviser
ikke den, der kender Livet i 17. Aarh., om, at Benlig
heden var exemplarisk. Naa, Menneskene aad den
gang i en Grad, som vi ikke gør os Begreb om; for
at nedsætte Doktorandernes Udgifter, bestemte Chri
stian den F jerde f. Eks., at der ved Doktorgilde ikke
maatte gives mere end 7 Retter og siden Confekt, saa




