GammeltOgNytFraRegensen

— Tilsyn have, saa og at være en af ordinariis Pro-

fessoribus der paa Universitetet, saa have vi fastslaaet

hans Løn“, nemlig fri Vaaning, fri Underholdning hos

„den øverste Skive i Communitetet, dog lige ved Stu

denterne; endelig hvis Uvisse pro introitu og Andet

falder, saa og en Del af hvis Bøder i Regensen eller

Kirkesøgning forbrydes.“

Paa denne Tid var Censuren over alle Tryksager

henlagt under Universitetet, og det var da saare na tu r

ligt, at Alumnerne, naa r de optraadte som Forfattere,

henvendte sig til Provsten for at faa hans Imprimatur,

især da deres Aandsfostre i Reglen kun var Lejlig

hedsdigte. Im idlertid gav dette Censurspørgsmaal

Anledning til megen Ufred og det synes at have været

en yndet Spøg blandt Studenterne at faa den skikkelige

Provst til at gaa i Vandet. 1652 var der saaledes ved

Peder Pedersens Datters Bryllup skrevet en „ufin“

Vise af Studenten Peder Knudsen Oldorphius Viborg.,

Viborg, og den var censureret af Provsten, Hr. Magister

Peder Mogensen Mahler; i den Anledning indkaldtes

Provsten for Konsistorium, men fork larer der aaben-

hjertigt, at Studenterne „vide og desforuden meget

ingeniose saadanne Emblemata, som ellers i sig selv

giver tilkjende ufinlige Tanker, paa adskilligt andet

at forklare,“ og saa kan Provsten jo ikke være bekendt

at finde Sjofelhederne deri; i bemeldte Tilfælde var

det en Lignelse med en Odder, som lavede Ulykken.

Ved en anden Lejlighed gik det dog endnu værre til;

thi der var der Fejl i Latinen; i 1641 blev der ved

Magister Ole Vinds Bryllup tryk t mange mendosa

carmina, endogsaa de, som af praeposito comm. vare

reviderede, hvilket var Akademiet til største Spot;

derfor bestemte Consistorium, at efterdi Praepositus

ikke fandtes dygtig til at corrigere carmina, maatte

han sig ey mere med saadan Korrektion befatte. Men

vovede man at trykke en Bog uden Censur, var man