23 / 139
23
Studenternes Alder synes ikke at have spillet nogen
Rolle, og det maa da have været morsomt, Side om
Side se gamle Karle, som „lod sig rage to Gange om
Ugen”, og ni-tiaarige Børn, hvis arme H jerne var
proppet med saa megen Lærdom, at de stolt kunde
klare Prøver og Disputatser.
Skønt Kommunitetets Goder altsaa skulde tilfalde
de dygtigste og mest trængende Studenter, begyndte
der allerede straks efter dets Stiftelse at indsnige
sig det Misbrug, at Studenter fra visse Landskaber
eller Skoler blev fortrinsberettigede. 1579 bestemte
Kongen saaledes, at Islændere paa Grund af deres
Fattigdom og for at genfremkalde den der helt udsluk
kede Lyst til Studeringerne, skulde have Adgang straks
fremfor alle andre; unde r Henvisning til dette Konge
brev fik ogsaa Fæ ringerne en extraordinæ r Stilling.
1607 fik 12 norske Studenter aarligt et lignende Priv i
legium, skønt de jo paa den Vis vilde optage en meget
stor Del af Kommunitetets Bord, nemlig 12 aarlig i
hver 5. Aar, altsaa stadig ca. 60 Normænd; i Tidens Løb
reduceredes im idlertid disse 1 al, saa til Slut kun 4
Throndhjem ske Studenter aarligt va r priviligerede.
1617 blev endvidere paa Kongens Befaling aarligt 2
P ladser reserverede Studenter fra Øsel, der jo endnu
laa unde r Danmark; men denne Befaling synes ikke
at have faaet stor Betydning; thi 1636 skriver Lens
manden Anders Bille, at de religiøse Forhold paa Øsel
var saare slette, og P ræsterne drak og mængede sig
med Bønderne og vidste intet, hvorfor han bad om,
at Kongen vilde „til sin Tid forunde 3 Stodentere
Kosten paa Klosteret”, hvad Kongen straks gik med til.
1632 fik et P a r Studenter fra Gulland Fortrinsret,
og fra 1642 skriver det 2 Frederiksborgensere „af de
fattigste og af de bedste ingeniis” tilkommende P ri
vilegium sig, som endnu den Dag i Dag er i Hævd,
og endelig 1661 skænkede Frederik III. samme Ret til
8—10 københavnske Studenter.