24 / 139
24
Men det blev et endnu væ rre Misbrug, at man be
gyndte at aflønne Embedsmænd, som kom i Forb in
delse med Kommunitetet eller blot Universitetet med
1 å 2 Portioner Mad eller dertil svarende Kostpenge.
1643 skulde Bygningsskriveren ved Trinitatis Kirkes
Opførelse have Kosten, og i Tidens Løb e r samme
Gode nydte af Sognepræsten og Kapellanen ved Stu
denterkirken og Trinitatis, Famulus ved Universi
tets Biblioteket (2 Portioner) og Universitetspedellerne,
de ved det kongelige Bibliotek som Assistenter ansatte
3 Studenter, Studenter, som vilde være Missionærer
i Nordland og Finmarken, i Ostindien eller Lapland
og endvidere de Studenter, endog Tyske, som var
Læ rere ved Vaisenhuset; hertil føjedes saa senere
endogsaa enkelte Landmaalerelever og Sem inaristerne
ved den grønlandske og finmarkske Mission. Mange
af disse havde endog Lov til at sælge deres Plads
til andre, saa man forstaar helt vel det paaklagede
„M;arschandiseri“ med Pladserne, og det onde Blod,
saadanne Forhold maatte sætte bland t Studenterne;
naturligvis kunde mange i Tidens Løb slet ikke blive
klog paa det mærkelige Begimente paa Klosteret.
Det oprindelige Antal af 100 Alumner forøgedes
af Christian IV., alt som Kommunitetsgodset ka
stede mere og mere af sig, til 120 i 1619 og 144 i
1630; som senere skal omtales, gik Antallet under og
efter F rederik III.s Svenskerkrige ned, og først 1709
naaedes atter Tallet 100. Fundatsens Begel, at det
skulde være tilladt i 5 Aar at nyde Kommunitetets
Goder, ændredes snart derhen, at kun de Alumner, som
inden 3 Aar havde taget Baccalaureatet, fik Lov at
blive det fulde Aaremaal paa Klosteret; 1702 bestemte
Theologerne, som altid mente at have en særlig Høj
hedsret over Kommunitetet, en Ret, som de forskel
lige T ider sna rt h a r respekteret, sna rt bestredet, at
ingen ordinæ rt kunde blive mere end 3 Aar paa Kloste