20
Universitetet bestemtes det endog, at for at Studen
terne paa Klosteret ikke skulde glemme det, de i
„Gymnasijs oc Skoler lerd hafuer, var gafnligt,
de disputerede de 6 dage om vgen disse Stycker: Rhe-
toricam, Oratoricam, Logicam, Metaphysicam, Eticam
oc Physicam oc den siuende
0111
Søndagen til Middag
den dags Evangelium, oc til Afften Epistelen. I T ider
nes Løb forandredes Ordningen i det uendelige. Bor
dets Dekan var altid Præses og skulde som Direktor
opløse Argumentets Knude og hjælpe Partierne fra
hinanden, efter Pontoppidan. Endelig var der de store
D isputatser hveranden Søndag, først i Kommunitets
bygningen, senere paa Regensen; dertil va r kun Bacca-
laurene forpligtede; det filosofiske Fakultets Dekanus
skulde være tilstede eller repræsenteres derved, og
Deltagerne i Handlingen fik hver en god Dagløn ud
betalt. For de yngre Alumner var der hver Søndag
anordnet latinske' Deklamationer, og hver skulde
m indst 4 Gange om Aaret holde sit Foredrag; at det
va r paa Latin, siger sig selv og vée den Arme, som der
begik en Brøler; Udelukkelsen fra Klosteret var ham
vis. Forresten synes Latinen ikke at have været første
Klasses, hvad Betegnelsen „Klosterlatin“ viser.
Endvidere indeholdt de bekendte Klosterlove
af 1574 den Bestemmelse, at Alumnerne efter Uni
versitetets Anordning offentlig skulde opføre Terents-
Komedier efterhaanden, som de blev gennemgaaede.
Til Slut skal det kun omtales, at det paalaa Alumnerne
at prædike over Katekismen i Helliggejst og St. Jørgens
Flospitalskirker; senere henlagdes Øvelserne til Re-
genskirken, og det paalagdes Professorerne, at bistaa
Alumnerne med Prædikenen og „fornemmeligen paase,
at de ende deres Prædiken, naar Materie og Koncept
slipper, paa det, at de ikke skulde vænne sig til nogen
unyttig Svatzen.“




