26 / 139
26
skrifler og rede Penninge haver igen paa H. Maj Ren
teri erlagt 9000 Rd r.“ Som man ser er Christian IV.s
Andel i Regensens Stiftelse ikke egentlig overvældende;
men det maa paa den anden Side ikke overses, at
det sikkert h a r kostet Energi og Bestemthed at faa
den gamle Plan fø rt igennem, saa det er dog ikke
ganske uden Grund, at Kongen, saa længe Regensen
h a r staaet, i Sang og Tale er hyldet derinde. Im id ler
tid gik Ordningen af Studenterboligen ingenlunde som
Fod i Hose, og det synes, som
0111
man i høj Grad hos
enkelte Embedsmænd h a r maattet kæmpe med den
sejge, maskerede Modstand, som altid er farligere end
den aabenlyse.
Kanslergaardens Grund havde allerede en Gang
1541—43 tilhø rt Universitetet, men siden havde den
været i fornemme Folks Besiddelse og en prægtig
Gaard, „fast et kongeligt Palads“, havde Kansleren
he r bygget sig. Hvordan denne Gaard laa, hvor Hoved
bygningen fandtes, hvor langt Grunden strakte sig
og om Rester af den gamle Bygning endnu staar til
bage i Regensmuren, h a r allerede længe været Spørgs-
maal, hvorover de Lærde ha r yndet at gisne; ingen
ved noget bestemt derom, og samtidige Beskrivelser
af Gaard og Grunde fa re r hele Kompasset rundt, uden
at man kan blive klogere; det synes dog med en vis Sik
kerhed at kunne fastslaaes, at selve Hovedbygningen laa
der, hvor nu den ny Fløj er bygget eller maaske endnu
næ rm ere Universitetet; thi naar senere høje H e rre r vil
købe Kanslerens Gaard af Kommunitetet, faar de al
tid tilbudt det Stykke, som ligger mellem Regensen
og en Professorbolig nærmere Universitetet, men før
det nuværende Borchske Kollegium. Mange æ ldre For
fattere taler om, at Regensen blev indrettet, hvor de
kg'l. Stalde laa; Pontoppidan forklarer det saaledes,
at først var der Stald, saa Kanslergaard, saa Regens;
men det lettest forklarlige vilde være, om man he r