30
gaa i Kirke, viste Kapellet sig snart alt for lille;
derfor lagdes allerede to Aar efter Grunden til T ri
nitatis, og da den var færdig 1656, liensank Kapellet
atter i Ubemærkethed og brugtes kun til Studenternes
Prædikener, til Andagt, D isputatser og antagelig Bog
auktioner. Men Studenterkirkens Forbindelse med Re
gensen klæbede ved T rinitatis og endog Rundetaam
gik under Navnet „Regenstaarnet“.
Regensen havde dengang et ganske andet Ud
seende end nu; de to lange Fløje var i to Stokværk,
og delt som helt ned til vor Tid i 2 og 4 Inspek tioner
eller Gange; derimod var Kirkefløjen ud mod Køb
magergade kun i eet Stokværk, og Regensen maa, for
at der kan have væ ret Plads til alle de 120 Beboere,
som den indrettedes til, vel ogsaa have haft en fjerde
Fløj dengang, om trent hvor den nuværende ligger,
skønt herom er de Læ rde svært uenige. Gavlene
var opført i nederlandsk Renaissancestil med Orna
menter om trent som Holmens K irke; Kirken havde
et lille Taa rn og Spir, Gaarden havde sin Græs
plæne og allerede den Gang var Regensen berøm t
for sine L indetræer. Kunde Gaarden saaledes se hyg
gelig og r a r ud, var Regensens Udseende udadtil ikke
særlig indbydende, og der var tykke Jernstænger for
alle V induer; disse Stænger h a r altid været en svær
Anstødssten for Alumnerne og først helt ned mod
det 19. Aarh. lykkedes det Regensboerne at faa dem
væk.
Den Del af Grunden, som Universitetet var kom
men i Besiddelse af, har været paa mange Hænder i
Tidens Løb, og mere end een Gang ha r de høje H errer,
som valgte Gaarden dér til Residens, været Regensen
et farligt og kostbart Naboskab; og da de jo havde
let ved at naa Kongens Øre, plukkedes Regensen
ganske artigt i Tidens Løb. Hannibal S.ehested ytrede
engang f. Eks. Lyst til at købe Gaarden og den hoslig




