Previous Page  33 / 139 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 33 / 139 Next Page
Page Background

33

dog for at liave Krammet paa dem, for at kunne

kontrollere deres Flid og deres Leven. Enhver

Alumne havde over sig sin Inspektor, disse over sig

Viceprovster og over disse stod igen Provsten, over

hvem atter de theologiske Professorer, Rektor og Kon­

sistorium svævede, og af alle disse Overordnede saa

de allerfleste, — hvad man h a r mange tydelige Eksem­

pler paa — udelukkende eller dog primæ rt paa deres

egen Interesse og tilsidesatte ofte Hensynene til

A lumnerne; ligeledes var det dem efter selve deres

Instrukser snarere paalagt at være Angivere end H jæl­

pere og Støtter for de Unge. Kan det derfor undre

nogen, at selv ren t uskyldige Glæder faldt de Overord­

nede for Brystet, og Regensen en Tid lang snarere var

et Fængsel end en Studenterbolig. 1629 havde saaledes

en Regensianer efter den i Tyskland gængse Skik vist

den „Letfærdighed” at opvarte nogle bortdragende

Kolleger med Musik, ovenikøbet paa en af de ugent­

lige Bededage, hvorfor Konsistorium lod ham sætte

8 Dage i Carcer; og denne sure Betragtningsmaade at

se al uskyldig Lystighed som Letfærdighed og Spek­

takel vedblev stadig. Endnu i 1725 indstiller Prov­

sten : „Syntes og fornødent, at Noget blev sluttet om en

Deel Vildsindede deres Lyst til enten at spille Bold

i Regensgaarden, hvorved Vinduerne baade paa Regen­

sen og hos Naboerne staar i Fare, eller og at anrette

Keglebane sammesteds, hvorved en uanstændig Raa-

ben og Tilløb af Andre udenfor Regensen og Hinder

for dem, som ville tage sine studia iagt, i Regensen

foraarsages.” Lidt m indre Højtidelighed havde sikkert

været bedre, især da det allerede 1641 var bleven be­

sluttet, at „Hver i Regensen skal holde sine egne Vin­

duer vedmagt i sine Kamre.” Derimod forstaar man

bedre, at Konsistorium 1629 bestemmer: „Studiosis

udj Regensen skal forbydes at have Bøsser, efterdi

skyde Duerne neden af Tagene.”

3