33
dog for at liave Krammet paa dem, for at kunne
kontrollere deres Flid og deres Leven. Enhver
Alumne havde over sig sin Inspektor, disse over sig
Viceprovster og over disse stod igen Provsten, over
hvem atter de theologiske Professorer, Rektor og Kon
sistorium svævede, og af alle disse Overordnede saa
de allerfleste, — hvad man h a r mange tydelige Eksem
pler paa — udelukkende eller dog primæ rt paa deres
egen Interesse og tilsidesatte ofte Hensynene til
A lumnerne; ligeledes var det dem efter selve deres
Instrukser snarere paalagt at være Angivere end H jæl
pere og Støtter for de Unge. Kan det derfor undre
nogen, at selv ren t uskyldige Glæder faldt de Overord
nede for Brystet, og Regensen en Tid lang snarere var
et Fængsel end en Studenterbolig. 1629 havde saaledes
en Regensianer efter den i Tyskland gængse Skik vist
den „Letfærdighed” at opvarte nogle bortdragende
Kolleger med Musik, ovenikøbet paa en af de ugent
lige Bededage, hvorfor Konsistorium lod ham sætte
8 Dage i Carcer; og denne sure Betragtningsmaade at
se al uskyldig Lystighed som Letfærdighed og Spek
takel vedblev stadig. Endnu i 1725 indstiller Prov
sten : „Syntes og fornødent, at Noget blev sluttet om en
Deel Vildsindede deres Lyst til enten at spille Bold
i Regensgaarden, hvorved Vinduerne baade paa Regen
sen og hos Naboerne staar i Fare, eller og at anrette
Keglebane sammesteds, hvorved en uanstændig Raa-
ben og Tilløb af Andre udenfor Regensen og Hinder
for dem, som ville tage sine studia iagt, i Regensen
foraarsages.” Lidt m indre Højtidelighed havde sikkert
været bedre, især da det allerede 1641 var bleven be
sluttet, at „Hver i Regensen skal holde sine egne Vin
duer vedmagt i sine Kamre.” Derimod forstaar man
bedre, at Konsistorium 1629 bestemmer: „Studiosis
udj Regensen skal forbydes at have Bøsser, efterdi
skyde Duerne neden af Tagene.”
3




