32 / 139
32
lige Udstyr var der Vrøvl om i det Uendelige; al
lerede 1627 besluttedes der i Gonsistorio, at ingen
Alumne kunde faa privatum aid publicum testimo
nium, førend han vel havde skilt sig ved musæo og
havde Seddel paa, at Alting, hvad derude hør, var
heelt og heholden, og 1710 fandt f. Eks. Kommunitetet
pludselig paa, at det spartanske Inventars Vedlige
holdelse ikke længer, turde tynge dets Budget.
Ogsaa Varme og Lys var der tænkt paa paa Re
gensen. 1650 gaves der af Bibelpengene 2000 Rdlr.
dertil og 1651 bestemte Kongen, at Professorerne
„haver den Anordning at aarligen om W interen till de
fattige Studenters Fornødenhed vdj Regentzen vdj
hvert Kammer word er leffueret En Fauffn weed och
To pund liuss“. Senere ophørte disse Goder delvis,
men i Steden for fastsloges den Skik, at Velgørere
kunde skænke de enkelte Værelser en Sum, hvis
Renter skulde bruges i Beboernes Interesse; der
skulde købes for 6—8 Sletdaler Ved, for 2 Daler Lys
og 2 Daler gik aarlig til „en af præposito ordineret
Vaskerske for Lagen og andet Linned at reenho lde“ ;
først hvad der derefter blev til overs, tilfaldt Alum
nerne. Kort efter Regensens Indvielse omtales ogsaa
et Haandbibliotek dér, og endelig var det under Over
vejelse at sikre syge Alumner god P leje; Mad fik de
hjem sendt fra Klostret.
8. Regensliv før 1728.
Tiden omkring Regensens Stiftelse hø re r aande
lig set til de goldeste i vort Land; det religiøse
Frisind var slaaet til Jorden af Orthodoxien; en Tug
tens og Autoritetsforgudelsens Aand havde paavirket
alt; den ængsteligste Konservatisme blomstrede. Ind
rettelsen af Regensen var vel ikke sket uden Med
følelse for de fattige Studenter, men hovedsageligt