38
at holde Studenterne inde hos sig, med at blive sat
i tilbørlig Mulet efter Loven. Jeg recommanderer min
Sag i samtlige Facultates gode Affection og lever altid
Eminentissimi Domini Episcopi totiusque facultatis
theologicæ
allerydmygste T jener
J. Wandal.
Provstens Haab skuffedes ikke; Morten extrude-
redes „andre urolige Hoveder til Advarsel" fra Kol
legiet. Sagen var vel neppe saa alvorlig som den blev
gjort til; man mindes ved dette uvilkaarlig Stvgotius
i Jacob v. Tbybo: „Jeg haver endnu den samme
Kaarde, den samme Stok, med hvilken jeg h a r slagen
ind saa mangen ærlig Professors Vindue — udi
Rostock."
Endnu i de allerseneste Aar er der jo forresten
ogsaa hændt en grufuld Begivenhed med en noget
excentrisk Alumne, som kort efter forsvandt, en Be
givenhed, hvorom endnu Strofen:
„Ja og selv Provstens Liv
,:, Bom dille dille ,:,
trues med Gaffel og Kniv."
bevarer Mindet.
Var Forholdene paa Gaarden, i Bagateller, saa-
ledes stundom noget urolige, maa man ikke tro, at
de undgik Statens Opmærksomhed. 1656 finder F rede
rik III., at „eftersom flittig inspection med S tudenterne
giøris fornøden, och det med mest authoritet af en
af Theologis best kunde forrettis, saa vil v i
giøre
den Anordning, at (den ofte omtalte Nabogaard, som
nu atter var bleven Universitetets) af en af Theologis
efter Senium he r efter bliffver opteret, som siden med
Studenterne i Regentsen skulle hafve saadan opsiun,
som hand acter at forsvare." Altsaa igen en ny Over




