43 / 139
43
ilde ved Universitetet. Figtøvelser var da ogsaa nød
vendige, efterdi det var grand mode hos alle Folk saa-
vel Gamle som Unge at duellere med hinanden udenfor
Stadsporten paa Fuglestangen". Derimod lyder det
yderst forbløffende, naa r Rektor efter Carl XIFs Land
gang 1700 paaskynder Studenternes trevne Melden sig
til Fanerne ved at skrive: „I skammer Eder ikke ved
i Fredstid at bære Vaaben og dog skælve I nu ved at
bruge dem, naa r Nøden byder." Naa, bange er det
vel neppe ret at kalde Studenterne; dertil havde de
haft for mange Kampe i den forløbne Tid og vi vil
nu et Øjeblik opholde os ved disse berømte Batailler.
Før Midten af 17. Aarhundrede e r Misfornøjelsen
med Adelens Regimente vel nærmest opstaaet i den
lærde Stand; Dybvads Sæd bar Frug t og de uheldige
Krige, hvor Adelen, trods enkeltes blændende Egen
skaber, havde vist altfor stor Selviskhed og Uduelighed,
opirrede de lavere Stænder; ikke mindst den lærde
Stand, som havde Kongen at takke for meget og var
ham dybt hengiven, følte den tilspidsede Situation
mellem ham og Adelen. At det under saadanne Forhold
maatte komme til ubesindige og voldsomme Demon
strationer fra S tudenternes Side, er indlysende. Et
af de interessanteste og morsomste Eksempler er netop
den Begivenhed, som gav Rigens Kansler Lejlighed
til 1645 at fremkomme med Klagen over Studenternes
Dragt, og da den kaster et godt Lys over Adelens
prikne Tænkevis og Studenternes barnlige Drillerier,
refereres den he r: ,,1 Consistorium berettede Bispen
Jesper Brockmann, at Kansleren lod sig med mange
Ord vidtløftigen mærke, hvorledes Studenterne skulle
sig ufiinligen imod Adelsstanden forholde med usøm
melige Ord og Vedernavn, med Raaben af Vinduerne
efter Adelen paa Gaden og med Stene at slaae efter
Adelen, og Studenterne, som ligge udi Borgernes Huse,
med deres Ord og onde Exempel at være Aarsage og