47 / 139
47
ud som Repræsentanter for den offentlige Mening, og
det var ved Dronning Anna Sofie Reventlows Indtog
1721. Dronningen var jo yderst upopulær; Kongens
Tvegifte havde vakt den største Forargelse i Landet,
især da den almindelige Opfattelse desuden var, at
Kongen altfor meget negligerede sin rigtige Dronning.
Da Anna Sofie nu var kronet, lod Økonomen sætte
smigrende Indskrifter og Lovprisninger op paa Klo
sterets Mur; men det fandt Alumnerne for galt; det
kom til alvorlige Spektakler og Økonomen fik en or
dentlig Skræk i Livet; Spisningen maatte indstilles
en Tid og der tilbødes Økonomen personlig Vagt.
9. Regensianerne under Københavns Belejring.
Efter nu saalænge at have opholdt os ved Studen
ternes Levevis og Tænkemaade maa vi omtale deres
Forhold til et Pa r af de almindelige Eegivenheder i Lam
det, som ha r været af den største Retydning. Den første
og vigtigste Begivenhed er Svenskekrigen og Køben
havns Belejring. Da Carl X Gustav første Gang rykkede
mod København, dannede ogsaa Studenterne paa Kon
gens Opfordring et Korps, som dog ikke kom i Ilden før
Roskildefreden. Fredsbruddet næste Gang fandt netop
Sted i Sommerferien, hvor mange Studenter var borte,
og hovedsagelig kun de 144 Klosteralumner var inden
Murene. Atter dannede Studenterne et Korps paa Kon
gens Bøn; men de forlangte rigtignok først: kun at
faa en dansk Mand — Kjeld Lange eller Mogens Krag
— til Overordnet, da disse bedst kendte danske Studen
ters Humør, dernæst Forbud mod at tractere dem med
Hug og Slag, og endvidere Sikkerhed for Mad, Pleje
og fortrinsvis Forfremmelse efter Krigen. De fik det,
som de vilde det; Korpset dannedes; det var paa 266
Mand, deraf var 134 Alumner, altsaa over Halvdelen;
de deltes i 4 Kompagnier og 1. Kompagni kaldtes an-