46
1651 var bleven henrette! og Bødlen havde været uhel
dig. hvorfor Studenterne overfaldt Underfoged og Vagt
med Slag og Stenkast. Værre var im idlertid Slags-
maalene med Militæret. Allerede i 1627 omtaler Stu-
diigaards Regnskaberne, at en Del af Taget paa Kom
munitetsbygningen var bleven revet ned af Soldater
„i Parlam en t med Studenterne" og i 1654 fandt der
et Slagsmaal paa Kaarder Sted udenfor F rue Kirke
mellem Studenterne og „Hofkarlene". Men især er
det i 18. Aarh., at Uvejret b ryder løs; Militæret re
præsenteres som Regel af Landcadetterne, medens
Regensen bliver Studenternes Borg. Man erindre blot
Jacob von Thybos Plan om at belejre Regensen. 1718
var der saaledes et Slagsmaal, saa alle Vægterne
fik Ordre til at være paa Post og Byens Kommandant
maatte afpatrouillere Gaderne med Rytteri og Fodfolk.
Trods Paam indelser og T rudsle r til begge Sider ved
blev Urolighederne, og E rik Pontoppidan fortæller
i sin Selvbiografi, at han en Aften blev overfalden
af Kadetterne og berøvet Hat, Muffe og Ivaarde.
1719 gik det endog saa vidt, at Regensianerne maatte be
klage sig til Universitetspatronen, fordi Landkadet
terne 10. Jan. havde samlet sig udenfor Regensen,
ladet høre mange Skældsord mod Studenterne, hugget
i Regensporten, og da de ingen Modstand fornam,
slaaet Ruder ind paa Regensen og Eh lers’s Kollegium,
hvorfor Regeringen hyperalvorligt nedsatte en Kom
mission til Afstraffelse af de Skyldige; den kom til at
bestaa af Oversekretæren, Generalprokurøren og en
Oberstlieutenant. Slagsmaalene vedblev dog med P e
rioders Mellemrum. 1734 va r det, som det nedenfor skal
omtales, atter galt, og senere kommer saa det be
rømmelige Slag i Filosofgangen og Posthusfejden.
Vi ser altsaa, at Studenterne og Alumnerne nok
en Gang imellem turde kny, trods Professorernes Aag;
ved en bestemt Lejlighed vovede de sig særlig langt




