GammeltOgNytFraRegensen

1651 var bleven henrette! og Bødlen havde været uhel

dig. hvorfor Studenterne overfaldt Underfoged og Vagt

med Slag og Stenkast. Værre var im idlertid Slags-

maalene med Militæret. Allerede i 1627 omtaler Stu-

diigaards Regnskaberne, at en Del af Taget paa Kom

munitetsbygningen var bleven revet ned af Soldater

„i Parlam en t med Studenterne" og i 1654 fandt der

et Slagsmaal paa Kaarder Sted udenfor F rue Kirke

mellem Studenterne og „Hofkarlene". Men især er

det i 18. Aarh., at Uvejret b ryder løs; Militæret re

præsenteres som Regel af Landcadetterne, medens

Regensen bliver Studenternes Borg. Man erindre blot

Jacob von Thybos Plan om at belejre Regensen. 1718

var der saaledes et Slagsmaal, saa alle Vægterne

fik Ordre til at være paa Post og Byens Kommandant

maatte afpatrouillere Gaderne med Rytteri og Fodfolk.

Trods Paam indelser og T rudsle r til begge Sider ved

blev Urolighederne, og E rik Pontoppidan fortæller

i sin Selvbiografi, at han en Aften blev overfalden

af Kadetterne og berøvet Hat, Muffe og Ivaarde.

1719 gik det endog saa vidt, at Regensianerne maatte be

klage sig til Universitetspatronen, fordi Landkadet

terne 10. Jan. havde samlet sig udenfor Regensen,

ladet høre mange Skældsord mod Studenterne, hugget

i Regensporten, og da de ingen Modstand fornam,

slaaet Ruder ind paa Regensen og Eh lers’s Kollegium,

hvorfor Regeringen hyperalvorligt nedsatte en Kom

mission til Afstraffelse af de Skyldige; den kom til at

bestaa af Oversekretæren, Generalprokurøren og en

Oberstlieutenant. Slagsmaalene vedblev dog med P e

rioders Mellemrum. 1734 va r det, som det nedenfor skal

omtales, atter galt, og senere kommer saa det be

rømmelige Slag i Filosofgangen og Posthusfejden.

Vi ser altsaa, at Studenterne og Alumnerne nok

en Gang imellem turde kny, trods Professorernes Aag;

ved en bestemt Lejlighed vovede de sig særlig langt