44 / 139
44
Anledere til adskillig Spot, og da Biskoppen bad om
Exempler, fremstod Jørgen Kruse, som tilstede var,
og meldte, hvad Modvilie trende Studentere havde
gjort ham paa Skuden, der han rejste fra Jy lland —
nemlig, at uanseet han dem om Dagen med Mad og
Andet, som han med sig havde paa hedste Maade efter
Lejligheden havde tracteret, ikke desmindre, der han
laa i Kahytten, hvor nogle af Folkenes, som paa Sku
den va r inde med, deres Madposer var indlagte, og de
dem efter Begjering ikke kunde bekomme, eftersom
han formeente, de Natten over uden Æde sig vel kunde
belijelpe, da gjorde to Studentere, som vare paa Sku
den, sig meget unyttige og komme for Kahytdøren,
og Madposerne, som ikke var deres, æskede med
haarde Ord. Og der han ikke deres Villie vilde efter
komme, truede og gjorde hos de andre i Skuden iblandt
anden Tale, saadan Syllogismum om ham :
Den, som forholder vore egne Folk deres Mad
og ikke vil lade den følge, er væ rre end en Svensker.
Denne Herremand, he r er paa Skuden, forholder
disse godt Folk deres Mad.
Derfor er han væ rre end en Svensker.
Og iblandt andet skulde samme Personer, som
han mener, have kaldet Herremændene Haremænct.
Og blev der paa Kahytdøren malet en Iia re o. s. v.“
Til Sagen stillede Consistorium sig noget skeptisk og
udbad sig nærmere Oplysninger for at kunne alvor-
ligen animadvertere paa Brushovederne; Sagens Ud
fald kendes ikke. Men vi ser af det hele, at der var
Spænding til Stede.
Under Kigsdagen 1660, da Spændingen voksede til
Højdepunktet, brød det ogsaa ud til en enorm Bataille
i Kannikestræde mellem Studenterne og Adelens La-
kaier, hvorved en Regensianer, som ikke tog Del i
Striden, blev saaret i Fingeren og døde deraf. Adelen
va r dybt rystet over denne Strid, og Rigshofmesteren