49 / 139
49
sorer og P ræster om Fordelingen af disse Byrder
og
0111
enkelte Detailspørgsmaals Ordning. Kun paa
eet Punkt var Professorerne flotte; de bestemte, at
de Studenter, som faldt i Kampen, kunde blive be
gravet i Universitetets Kirker uden Betaling, men
protesterede mod, at samme Begunstigelser udvidedes
til deres Officerer.
Kort efter Hollændernes Ankomst „forløvedes“ Stu
denterne, dog maatte de i Janua r atter sammentræde
som Sikringsvagt, og under Stormen gjorde de Tjeneste
ved Vandkunsten og Løngangen; netop der, hvor alt
gik hedest til, stod Studenterne som Mænd. At nævne
Detailler fra Slaget er nu umuligt; dog er Navnene
paa enkelte Tapre opbevaret, som Brødrene Sejdelin,
hvem Kongen derefter tilhød Avancement i Militæreta
ten eller i Civiletaten; de valgte dog Præstegerningen
og fik Løfte paa Hovedstadskald. Blandt de Tapre er et
berømt Navn, Ole Borcli; lians Mod belønnedes med, at
han straks udnævntes til Professor, og forlenedes med
Indtægterne af Strø Sognetiender paa Livstid. —Na tu r
ligvis var der mange Disciplinærforseelser blandt Stu
denterne, som andre Steder i Hæren, og Spørgsmaalel
om, hvem der havde den straffende Myndighed, Uni
versitetet eller Officererne, voldte megen Uro. En
Gang gjorde „Nordbaggen" Lavrits Gram Vrøvl i den
Anledning, saa det nærmest fik Karakter af Mytteri,
hvorfor Clavs Kjerulf, som bebrejdede Officererne
deres formentlige Betsbrud ved at arrestere Gram,
truedes med Kaarden af Obersten, og da Kongen kom
forbi, drog denne sin Pistol for at skyde „Oprøreren"
ned paa Stedet, hvad Kjerulf dog ved Flugt undgik.
Endnu mere Vrøvl gjorde Ivristianiabispens Søn, den
senere Gehejmeraad og Gesandt Stockfleth, som havde
draget Kaarde mod en Kammerat; han vilde hverken
lystre Konsistorium eller Auditør og faldt først til
Bo, da han blev truet med Kelegation.
4