GammeltOgNytFraRegensen

Del var i disse sørgelige pengeknappe Aar, at man

nægtede Alumnerne det Godtøl Helligtrekongersaften,

hvormed de plejede at drikke Stifterens Skaal, hvor

for Søren Glud, som ovenfor omtalt, pludselig lied-

lagde sit Embede som Provst; denne Demonstration be

virkede, at Kommunitetets Ephorus befrygtede, „at

man skulde ilde resentere det til Hove,

0111

man fik

vide saadan god Skik at være ophævet" og forordnede

atter det gode 01 skænket næste Aar. Efter Aarhun-

dredeskiftet kom bedre Tider. Indtægterne steg, indtil

de i Tyverne aarligt naaede over 37,000 Rd l.; der blev

et aarligt Overskud, som opsparedes, saa Gælden af-

betaltes, og Stiftelsen fik atter Formue.

10. Regensianernes Ligbæringer.

Men stod det slet til med den rige Stiftelse, gik

det endnu værre for de arme Alumner;.Penge var det

ikke let at tjene i de Tider; Stipendierne i rede Penge

var faa og sjældne, og mange Studenter led Nød, da

ikke blot Klæder og Bøger krævede Penge, men end-

ogsaa Professorerne, endog ret haardhjertede stod paa,

at de fik de dem tilkommende Honorarer, selv af de fat

tigste Elever. Man har en Anekdote om den lærde

Professor Thestrup, som, da en fattig Student før

Examen bad

0111

Eftergivelse af Examensgebyret, fore

slog Studenten at overlade ham Ivaarden som Pant

for Honoraret, hvad der ogsaa skete; den unge Mand

fik Examen, og bad derefter ynksomt Professoren

laane ham Ivaarden til Kandidatgildet, hvad der til-

stodes, hvorefter Professoren aldrig senere saa hver

ken Ivaarde eller Penge.

Vi skal nu omtale et af de Midler, hvormed Stu

denterne søgte at hjælpe deres slunkne Pung paa

Fode, og det er Ligbæringen. At Studenterne bar Lig

af fornemme, lærde Personer, var en gammel og for de