54 / 139
54
endelig 1714 ordnedies Forholdene fuldtud saaledes,
„at Studenterne udi collegio regio eller saakaldet Re
gentsen skal herefter være de, som til Ligene iblandt
de Gejstlige og Borgerskabet alene skal bruges;” dog
havde naturligvis ogsaa andre Mennesker Lov til at
bære Lig, naa r de gjorde det uden Betaling, Skjænk
eller Maaltid. Da Laugene benyttede sig heraf, blev
Fortjenesten tit ringe for Studenterne, hvorfor der
1747 paalagdes alle Laugene tilsammen hver Jul at
give 300 Rdl. til Brænde for Regensen. Ligbæringen
lededes af en af det theologiske Fakultet beskikket
Mand, som kaldtes „Studenternes Fo rmand” og snart
fik Bopæl paa Regensen; han udvalgte Bærerne efter
Tur, naar Ligbæring var bestilt, og i Procession gik
man til Sørgehuset. Bærerne skulde holde sig „skikke-
ligen og reenligen udi Klæderne saavel med Linned som
med Uldent, saa at de selv kan have Ære deraf og
den gemene Mand ej skal undse sig ved at bruge den-
nein; i Særdeleshed skal de bære sorte Klæder og
bruge lange Kapper”. Alligevel var de i Reglen fælt
klædte, og ofte maatte de efterladte fikse Studenterne
noget op. Naar Ligbærerne kom til Sørgehuset, blev
de altid budt til en „Collats”, Smørrebrød og Snaps,
men der serveredes særskilt for dem ude paa Gangen
eller i Forstuen, fordi de udbredte en ilde Lugt, og
Godtfolk blandedes nødigt med dem. Gratis Snaps
var imidlertid en farlig Sag for Studenterne, nvorfor
det ogsaa specielt forbødes dem at være drukne, naar
de ba r Lig; men man ha r en bestemt Fornem
melse af, at Forbudet heller ikke her hjalp stort, thi
i et af de talrige Flyveskrifter i Anledning af Ligbæ-
ringens Omordning under Prokansler Janson, læser
man følgende kostelige Filosoferen: „Enten maa nu
Prokanzleren have bragt i Erfaring om de nuværende
Regensianere, at nogle af dem have ved den Lejlighed
(o: Ligbæringstraktementet) drukket for megen Fro