53 / 139
53
bærende indbringende Skik; det var en Hæder, der
vistes den afdøde. Men Universitetet var allerede i
gamle Dage paa sin Post, at Standens Ære ikke led
noget Skaar og 1631 indskærpede saaledes et Universi
tetsprogram, at Studenterne ikke maatte være Ligbæ
rere, for hvem som helst, men kun for literære Perso
ner, naa r de dertil ha r erhvervet Tilladelse hos Rek
tor. At Skikken at pynte paa en Begravelse ved lig
bærende Studenter holdt sig, viser en Konsistoriums-
beslutning af 1685, som fastslaar, at Gejstlige nok
kunde udbæres af Studenter. Men Skikken, og den
antageligt dermed forbundne Indtægt, ha r dog kun
haft et ureglementeret Præg; fra den store Pests Tid
i 1711 indtræder der derimod et Omslag. Det davæ
rende Liglaug vilde ikke gaa ind paa Sundhedskommis
sionéns Karantæneanordninger og blev derfor suspen
deret; Pestligene maatte dog begraves, og Biskop Worm
henvendte sig saa til nogle af Regensens Studenter,
som ogsaa paatog sig at besørge de pestdøde begravede
paa bestemte Betingelser, som godt Kvarter, god Løn,
fri Dragt, Kur og Pleje, om de blev syge. og honnet
Begravelse, om de døde, samt desuden, at det kun
var „Pengelig”, de skulde yde Bistand (over 1 Rdl.
pr. Bærer), og at de og de Studenter, de eligerede,
for Fremtiden alene maatte besørge Begravelser. Man
gik ogsaa ind derpaa. Imidlertid viste det sig, at der
kun var faa Velhavende tilbage i Byen, saa Studen
terne fik kun lidt at gøre med Ligbæring og blev derfor
blot benyttede til smittede bluses Forsegling og til-
sidst bestemte Kongen, for dog at have nogen Nytte
af den Løn, han gav, at de skulde „lære Fyrværkeri
(Patronfabrikation) og deri gjøre Tjeneste.” Pesten
bortrev Halvdelen af de 12 udvalgte Studenter; Resten
blev i Novb. Maaned efter Karantæne sat paa halv Gage
og deres Kvarter paa Nørrevold ophævedes. Men de
havde deres Privilegium; det stadfæstedes 1712, og