48
tageligl clel Norske Kompagni. Begyndelsen i Krigs
tjenesten var ikke behagelig; de maatte udbedre Befæst
ningen og trille Hjulbøre med Jorden op paa Voldene,
men da selve Obersten tog sin Hjulbør og trillede i
Spidsen, gik det helt godt. Paa Volden fik de Plads
omtrent ved Bosenborg og i Staldene der havde de
til en Begyndelse Hovedkvarter; i Volden lavede de
Skure til Ophold og Økonomen Mule leverede dem
Lys til disse Hytter, mens de, som havde daarlige og
forslidte Klæder, ved Kuldens Komme fik Tøj og Sko
af Kongen. Under Udfaldene gjorde de sig, som bekendt,
meget bemærkede ved Mod og Paagaaenlied; af sine
Modstandere frygtede Fjenden mest Baadsmændene og
„de Sorte“, Studenterne. De militerende Studenter
havde for største Parten Kosten paa Klosteret, som
derfor befriedes for en Del Alumner, som have Midler
„eller lader sig Som paedagogis bruge, saa vel som for
dem, der tienner Professoribus for famulis eller lig
ger i fornemme Folks Huse,“ og Økonomen, den senere
Højesteretsassessor Mule, foreslog endvidere, at Da
vidsdegnene skulde stryges og istedenfor 144 Studen
ter fulde 180 bespises. Men han maatte senere melde
Pas; dog vedblev han til helt ind i December, rigtignok
kun ved Udlæg af sine egne Midler, at holde den fulde
Spisning gaaende, men saa gik Antallet af Portionerne
og Portionernes Størrelse ned ad Bakke, indtil Studen
terne i Juni 1659 klagede over, at de ikke fik til Livets
Ophold, skønt kun 24 bespistes; tilsidst var der kun
12 Alumner ved Bordet.
De Studenter, som der ikke var Plads til i Kom
munitetet, skulde indkvarteres hos Professorer og
Præster, og det forordnes, at Studenterne skal
kaste Terning om, hvorvidt de skal paa Klosteret
eller i Indkvartering; men uagtet Fjenden stod for Po r
ten og alle andre Borgere maatte sætte Livet i Vove,
ser vi nu en af de usmageligste Fejder mellem Profes




