51 / 139
51
1663 genoptoges Klosterøvelserne, og det bestemtes,
at ikke mere end 100 Alumner skulde bespises, men
det varede, som omtalt, mange Aar, før Tallet blev
fuldt.
Kampen havde givet Studenterne Selvtillid og Mod;
de indgav til Kongen ret radikale Forslag, som dog
ganske overhørtes; derimod blev Kaarden dem fra
denne Tid en trofast Følgesvend. Mange Studenter er
hvervede sig ved Forsvaret Ære og Befordring; des
værre var der ogsaa en uværdig imellem Studenterne,
Forræderen Ove Helmer, en Præstesøn fra Skaane.
Han forlod før Krigen Studeringerne og vandt Kongens
Yndest, sendtes ud for at rekognoscere under Krigen,
men indlod sig med Svenskerne. Han blev opdaget,
pinligt forhørt, og henrettet 1659. Universitetet rele
gerede ham.
Den følgende Tid var en trang Tid for Kommuni
tet og Regens; Godserne var ødelagte efter Krigen;
Landgilde og Tiender kom ikke ind og Udgifterne voks
ede, saa Stiftelsen kom i en Gæld, som 1674 udgjorde
11,500 Rdl. Ved et Kongebrev blev det da bestemt,
at den fjerde Ret skulde bortfalde og ved Valget af
Retter skulde Økonomen tage særligt Hensyn til Pris
billigheden. Heller ikke denne Indskrænkning hjalp
noget. 1682 traadte en ny Kommission sammen og
dens Indberetning taler kun om Ulykker og Mangler:
Klosteret er brøstfældigt, Kornlofterne fordærvede af
Orm og Regensen saa brøstfældig, især „paa Vinduer og
Kakkelovne, at studiosi ei imod Vinteren kan være
de rud j“. Efter Kommissionens Forslag kom saa det ny
Kommunitetsreglement af 1683, hvorved Stiftelsen
hjalpes paa Fode ved direkte Statstilskud og Skattefri
hed; denne Forordning hjalp, om end langsomt. 1693—
95 blev Regensen repareret, men rigtignok hovedsagelig
paa FTniversitetets Bekostning. Universitetet fordrede
derfor senere i 1705 Pengene tilbage og fik dem ogsaa.
4
*