57 / 139
57
med den til det angivne Sørgehus, hvor den senere
Prol'. Sneedorff, som da var Candidat, spillede den
sørgende Enke saa hjerteskærende, at Cr. følte, at
Ungdommen endnu ikke havde gjort nok for at hædre
den afdøde. Man fik ham da paa den Idé, at det var
uværdigt for saa stor en Mand at blive baaret til Graven
af Studenter; mindst theologiske Kandidater burde
gøre det, og for at opnaa dette, som vilde karambolere
med Regensianernes Privilegium, gik Deputationen til
Provsten; Døren lukkedes bag Cr., og den gode Provst
maatte oplyse Cr. om hans Fejltagelse. De trykte Lig
taler udbredte Historien i hele Byen, og København
morede sig kosteligt paa den arme Cr.s Bekostning.
Pesten 1711 havde ogsaa paa anden Vis Indflydelse
paa Kommunitetet. De første Pesttilfælde i Juni Maa-
ned var Signal til en enorm Flugt fra Byen af alt,
hvad der kunde krybe og gaa. Ogsaa Alumnerne
rejste eller døde, saa der til Spisningen kun mødte
en Snes Personer, hvorfor den suspenderedes for
Oktober Maaned; de tilbageblevne Alumner fik i Ste
det for 5 Mk. i Kostpenge; Klosterøvelserne gik i Staa
og der var „neppe en eneste studiosus1 i Trinitatis til
Onsdagsgudstjenesten. Først den 29. Februar 1712 be
gyndte Spisningen igen med 80 Alumner.
11. Københavns Brand 1728 og dens Virkninger
for Alumner.
Som ovenfor omtalt var Kommunitet og Regens
i økonomisk Pienseende kommen i god Gænge i Be
gyndelsen af det 18. Aarhundrede; vi kommer nu til
Omtalen af den frygtelige Katastrofe, som for lang Tid
skulde tynge Stifteiserne og for en Tid helt ophæve
deres Virksomhed, nemlig Ildebranden 1728. Det var
den 20. Oktober om Aftenen, at Ilden udbrød ved
Vesterport og senere ogsaa ved en Forglemmelse paa