GammeltOgNytFraRegensen

Ordning vedblev til helt ned i Midten af afvigte Aar

hundrede; i Trediverne nedsattes efter Kommunens

Ønske en Kommission, og der va r Enighed om, at Byen

skulde overtage Ligbæringen, men ikke om en eventuel

Erstatnings Størrelse. Da Ligbæringen var for dyr,

og Regensen af Overskudet havde samlet sig en saa

stor Kapital, at dens Renter var større end det aarlige

Overskud, lovede Ministeriet 1850 Københavns Kom

mune, at Privilegiet skulde overlades den gratis, hvis

Byens Begravelsesvæsen ordnedes hensigtsmæssigt,

hvad der skete 1859, og dermed skiltes Regensen og Lig

bæringen ad. Som en Rest fra de gamle Dage er der dog

til de seneste Tider ofte bevaret en vis Sammenknyt

ning mellem Stillingen som Regenskarl og som Lig

bærer.

Her er der vel Plads for en liden og munter, i

mere end én Henseende saare betegnende Anekdote

om Ligbæring. Steffens fortæller i sine Erindringer:

En alt andet end begavet, men selvfølende Ungersvend

Cr. havde den Lykke at være beslægtet med en Pro

fessor, der saa det som sin Pligt at sørge for alle af

Slægten, fjern og nær, hvorfor Cr. ogsaa straks blev

Kommunitets- og Regensalumne trods sine aandelige

Defecter; han absolverede ogsaa den theologiske Em

bedseksamen. I de Dage skete det, at Goethes Wer-

ther,som nys var udkommet, af Fakultetet blev forbudt

her i Landet, og dette Forbud, saavel som Bogen,

Selvmordsproblemet og dens Model, den unge Je

rusalem, blev ivrigt diskuterede i Studenterkredse. Cr.

opfattede det da, som om Sagen var foregaaet i Kø

benhavn, og det lykkedes endvidere at faa ham indbildt,

at nu var den unge Mands Fader, Professor Jerusalem,

død af Sorg. Cr. mente, at der burde gøres noget stort

for at vise Enken Ungdommens Sympathi; en rørende

Lovtale forfattedes paa Latin i hans Navn; den tryk

tes og en Deputation med Cr. som Ordfører begav sig