56
Ordning vedblev til helt ned i Midten af afvigte Aar
hundrede; i Trediverne nedsattes efter Kommunens
Ønske en Kommission, og der va r Enighed om, at Byen
skulde overtage Ligbæringen, men ikke om en eventuel
Erstatnings Størrelse. Da Ligbæringen var for dyr,
og Regensen af Overskudet havde samlet sig en saa
stor Kapital, at dens Renter var større end det aarlige
Overskud, lovede Ministeriet 1850 Københavns Kom
mune, at Privilegiet skulde overlades den gratis, hvis
Byens Begravelsesvæsen ordnedes hensigtsmæssigt,
hvad der skete 1859, og dermed skiltes Regensen og Lig
bæringen ad. Som en Rest fra de gamle Dage er der dog
til de seneste Tider ofte bevaret en vis Sammenknyt
ning mellem Stillingen som Regenskarl og som Lig
bærer.
Her er der vel Plads for en liden og munter, i
mere end én Henseende saare betegnende Anekdote
om Ligbæring. Steffens fortæller i sine Erindringer:
En alt andet end begavet, men selvfølende Ungersvend
Cr. havde den Lykke at være beslægtet med en Pro
fessor, der saa det som sin Pligt at sørge for alle af
Slægten, fjern og nær, hvorfor Cr. ogsaa straks blev
Kommunitets- og Regensalumne trods sine aandelige
Defecter; han absolverede ogsaa den theologiske Em
bedseksamen. I de Dage skete det, at Goethes Wer-
ther,som nys var udkommet, af Fakultetet blev forbudt
her i Landet, og dette Forbud, saavel som Bogen,
Selvmordsproblemet og dens Model, den unge Je
rusalem, blev ivrigt diskuterede i Studenterkredse. Cr.
opfattede det da, som om Sagen var foregaaet i Kø
benhavn, og det lykkedes endvidere at faa ham indbildt,
at nu var den unge Mands Fader, Professor Jerusalem,
død af Sorg. Cr. mente, at der burde gøres noget stort
for at vise Enken Ungdommens Sympathi; en rørende
Lovtale forfattedes paa Latin i hans Navn; den tryk
tes og en Deputation med Cr. som Ordfører begav sig




