55 / 139
55
kost, eller han maa have den Frygt for de tilkom
mende, at de skulle tage for meget til sig og blive
ubeqvemme at studere den Dag. Tror Du ikke, dette
maa være Aarsagen? Hvis saa er, da beholder han stor
Ret derudi, at det er altid skadeligt for Studenterne
at drikke for megen Frokost. Men dersom han tror,
at dette er en Følge af Liigbæringen, saa holder jeg
ikke med h a m .
Den Traktering, som koster intet,
lader mange sig og smage særdeles vel. Men Du maa
tilstaa mig, at de Retskafne, Ærekiere og Afholdne,
som tænke videre, end at blive Skoleholdere paa Lan
det, fornærmes virkelig ved saadanne Tanker. De Re
gensianere, som have naturlig Lyst til at drikke en
god Frokost, ville neppe underkue den for Liigbærin-
gens Afskaffelses Skyld; og Contrasterne til disse
trænger aldrig til saadant Forslag/'
Forfatteren af Flyveskriftet er imod Ligbæringens
Afskaffelse; han var dog en enlig Fugl. Ved intet andet
følte Studenterne sig nedværdigede som ved Ligbæ-
ringen og Folks haanlige Rehandling. Men det var
ikke Smaating Privilegiet indbragte; mens Studenterne
i Kostpenge for Klosterspisningen fik 4 Mk. ugentlig,
altsaa ca. 35 Rdl. aarlig, fik de af Ligkassen ca. 25 Rdl.
og denne Indtægt kunde de ikke give Slip paa, især da
andet Erhverv, som Undervisning, i Almindelighed
kun indbragte dem 6 Skilling Timen. Men Sagen
havde en anden Side. Forskellen mellem Professorer
og Studenter blev mindre, efterliaanden som Rousseaus
og Voltaires Idéer fik Indpas, og Embedsstanden og
de Lærde følte sig krænkede i deres Standsære ved,
at kommende Kolleger var udsat for Folks Ringeagt.
Reformen kom fra oven, og det bestemtes saa endelig
1791 ved kongelig Sanktion af et Kommissionsforslag, at
Ligbæringen skulde besørges af lejede, af det theolo-
giske Fakultet udvalgte Folk, medens Indtægten gik
til Regensen, og hver Alumne aarlig fik 20 Rdl. Denne