40 / 139
40
om hans Naade; i den mærkeligste af dem er det
Præsten Peder Christian Buch, som beder om Naade,
da han paa Grund af Letfærdighed tiltales paa Em
bedet; han tilstaar, at han af „menneskelig Skrøbe
lighed haver forseet mig och icke vidste, at Gud saa
sna rt vilde forfremme mig til det Hellig Præ ste Em
bede,” og derfor e r nu hans Hustru nedkommen 12
Uger for tidligt. I enkelte andre Lejermaals Sager
mod Studenterne, ordnes det med, at Studenten kom
mer i Carcer og senere maa gifte sig med Pigen, især
hvis hun er en af Professorernes Piger, eller betale
hende en god Medgift.
En Side ved Studenternes Væren, som der gaves
nøje Agt paa, va r deres Klædedragt. Ikke at man søgte
at holde dem ordentligt og propert klædte; nej, først
og fremmest gjaldt det
0111
at bevare dem for de uden
landske Moder, og endog Maaden, hvorpaa deres Haar
blev klippet, var undergivet Kontrol. I det ovenfor
omtalte Klageskrift til Kansleren fra c. 1625 fra Slots-
Præ sten Menelaus Pauli (Næstved), hvor alt muligt
betydeligt og ubetydeligt inddrages, saasom Vognmæn-
denes Banden og F jasen med Pigerne, Søndagshandel,
Søndagsfiskeri, Søndagsskovture, ja endog et Klage
punk t som: „dend slemme Drick oc Gili edis paa
Lantzbyerne gaar nu alle Vegne i fuld Suang igen;
baade Møggilde oc Pintzegilde; for kaart siden slog de
En ihjel i Lougnby i samme Gilde,” er der naturligvis
ogsaa en Filippika mod de nye Kvindedragter „høye
Toppe med Byncker oc Follder bag vdj oc Je rn Bøgle;
Iioffuetklæderne sættis paa lang Manere som et Asen-
hoffuit. Suare Skiød paa Trøyerne, store vide oc ry n
kede Skiørte, afsette oc snørede Sko med store Spyg-
gaff oc Silke Visker ud j.” Men især gaar han dog mod
Studenternes Dragt: „Kand oc icke nok begrædis dend
slemme Letfærdighed, vore Studiosi bruge med deris
Klædedragt. In veritate! de traade her frem i Støffle