41 / 139
41
oc Sporer i deris Ungerske Rocke, med deris Toppe
for i hoffuedet, saa de Gudfryctige maa græmme sig til
døde over saadan Letfærdighed. I S andhed ! Rector
nurde med de andre Høylærde at holde dem til saadan
Klædedragt, som deres Stand kræver oc lade adelige
Personer føre smalle Støvler med klingende Sporer,
som det qvemmer. Ja, dem burde at skjære deres
Haar, som den hellige Aand foreskriver hos Ezechielem
cap. 44. Sandelig disse mange Toppefostre, som fødes
iblandt os, paam inder os endog om denne Letfærdig
hed
Rektor burde forvise dem fra kgl. Maj. Disk
og Rord, der ikke holdt dem i høvisk oc alvorlig Klæde
dragt, som deris Stand qvemmer.“ Klagen ha r anta
gelig virket; thi um iddelbart derefter udstedes et Uni
versitetsprogram , som beb rejder Studenterne, at de
tænke mere paa deres Frisure, end paa deres Sjæls
Frelse, og er hengivne til Haarpynt, Haandlin, Rjælder
paa Skoene og disses tilspidsede Form.. Og talrige se
nere Programm er taler et lignende Sprog. En morsom
Scene fandt Sted 1645 mellem Rigens Kansler Just
Iløg og Sjællands Riskop i Anledning af Studenternes
Forhold til Adelen, hvorom senere. Kansleren lod
sig mærke at have største Mishag udi den allamodiske
Dragt, som Studenterne, Andre til Forargelse, førte,
hvortil Eispen svarede: „at ham tykkes, den største
Del Alamode stod i, at baade Ruxer og T rø je var lud
slidte og undertiden revne, saa at baade han og andre
Godt-Folk i Akademiet maatte komme dem til ringe
Undsætning at bøde Klæderne med,“ da tog den gode
Herre det noget haardeligen op, og af christelig Iver,
som Eispen ikke andet kunde mærke, talede med
mange Ord om deres Remmer og Silkebaand og Knæ-
baand og andet mere, som han sagde sig ikke Altsam
men at kunde ihukomme.“ Universitetet blev nu bange
og indskærpede Studenterne unde r Trudsel om Ud
stødelse af Kommunitetet, at de skulde passe paa, at