36 / 139
30
deret, men at hans Sag ikke h a r været helt slet, ses
dog af, at selve Dommen indeholder Udtalelser om
Muligheden af Benaadning, medens den nævestærke
Provst fjernedes. 1632 foregik paany en lignende Scene
inde paa selve Regensen; Konsisloriets Forhandlings
protokol meddeler om Sagen, at Provsten Johannes
Bondæ'us atter klager over Morten Nielsen, at han
„for nogen Stund siden havde yppet Parlam en t med
hannem og nu ny ligen igen revet ham i Haaret og
k radset ham i Ansigtet." Den arme Student var til
Vedermaal og nægtede sig ikke at have slaaedes med
ham, men paastod, at Provsten havde slaaet først.
Men da det nu viste sig, at Morten tidligere havde
været drukken og yppet Parlam ent i Regentsen, saa
selve Rektor maatte skride ind, og ogsaa senere „med
blotte Degen utilbørlig grasseret udi samme Regents",
saa maatte han først gaa in carcerem og derefter
procedere med Provsten. Hvordan den Sag endte,
ved man ej forvist,; men disse Fornæ rmelser og An
greb paa Provsten, naar 01 eller Brændevin havde
gjort modig, kendes ogsaa fra den følgende Tid, og
1720 h a r man i det theologiske Fakultets Copiebøger
følgende skønne Historie:
„Jeg maa andrage, ihvor nødig jeg med sligt vilde
molestere, en Studiosus herinde, nemlig Mathias Ha-
berndorf, hans store Forseelse, som han begik i Man
dags Nat her paa Collegio regio, da han, fortørnet
over, at jeg, saasom Porten allerede var tillukt, vilde
ikke lade lukke en Del ind, som stode udenfor, ret
som han kunde være dux gregis, tog sig deres Parti an,
og først udenfor mine Vinduer, mellem 10 og 11 raabte:
„Wandal! Wandal! er det ikke noget uforskammet
Tøieri!" dernæst bankede paa min Trappedør, eller
rettere sagt trommede continuerlig uden Ophold paa
den, saa at jeg, som sad og studerte, maatte kaste
Pen og Papir, og som den, der frygtede for, at Døren