34 / 139
34
Men naar man kommer ind paa Spørgsmaalet
om Drukkenskab, og hvad dermed følger, forundres
man tit over de Styrendes Langmodighed. E fter selve
de af Kongen stadfæstede Klosterregler, ansaas den
Forsyndelse at møde drukken til Maaltiderne kun
med en Bøde paa 4 Skilling, dog, var det en af Davids
degnene, maatte han bøde 1 Sletdaler. Der truedes
vel stundom med Udelukkelse fra Bordet for slige
Forseelser, og een Student i det mindste ved man blev
relegeret, fordi han va r drukken, men saa havde han
rigtignok ovenikøbet været grov „i plumpe og b a r
bariske Udtryk og anvendt den hellige Skrift paa en
uværdig Maade.“ Det gode, stærke, tyske 01 drog
haa rd t i Studenternes Sjæle, og i Juli Maaned i det
Herrens Aar 1604 klages der meget over Alumnernes
Uskikkelighed, at de med Majgilde, Krantse etc. havde
siden St. Hansdag opdrukket 16 eller 18 Tønder tysk
01. Ja paa en Dag var der paa Kommunitetet kun mødt
30 Personer, „de andre vare til d rik s“ ; hvorfor ogsaa
Resenius, den theologiske Professor, kaldte Provsten
for sig og spurgte, hvad det var for Banqvet, han og
de andre havde for? Han svarede: „Jeg veed intet
deraf, jeg haver ikkun været der een Dag og ingen
01 givet.“ Da Forsyndelsen i dette Tilfælde var saa
udbredt, slap de Anklagede med en Advarsel. Som
ovenfor omtalt skænkede Kommunitetet kun ved hø j
tidelige Lejligheder og Festdage stærkt 01 ud til Alum
nerne, og da var Provsten kun sjældent en Vrager af
den gode Vare, i hvert Fald fortæller en Anekdote
om den brave Provst og Professor Søren Gluud, at
han, da Kommunitetet efter Svenskekrigen ikke læn
ger mente at turde tillade sig denne Udgift, saa ikke
længere skøttede om at være Provst, men nedlagde sit
Embede.
De fleste Udskejelser i denne Retning fandt