31 / 139
31
gende Regens, hvad Kongen delvist gav Tilladelse
til; men Sagen gik ikke i Orden dengang, hvorimod
Holger Vind 1672 og senere havde Held med sig til
at faa en Del af Regensgaarden lagt under sig.
Værre end Naboerne var dog de indre Fjender,
alle de Ikke-Alumner, som i Tidens Løb med Støtte
fra højere Steder tog sin Rolig derinde, og væ rst af
alle va r Præsten ved T rinitatis, som i 1687 ud tryk
kelig siges at lægge Resiag paa over Vs af Regensen,
og desuden havde saa ogsaa Kapellanen Rolig ved
Regenskirken. At Provsten for Communitetet, som
ogsaa efter Regensens Indvielse blev Regensprovst,
fik Rolig dér, vil i denne Sammenhæng ikke sige
saa meget, fordi han kun fik 4 Værelser, i Reglen
paa 1ste Gang, hvoraf det ene endda maatte afgives
til hans famuhis; desuden gik man stiltiende ud fra,
at Provsten var ugift.
Regensen var im idlertid oprindelig udtrykkelig be
stemt til Rolig for de 120 Kommunitetsalumner; de
indlogeredes 2 og 2 sammen i Toværelsers Lejligheder,
kun ganske faa Enkeltværelser fandtes. Det inderste
Værelse skulde være Studereværelse (musæum),
det yderste Soveværelse (cubiculum); i det inderste
stod Kakkelovnen; Væggene var kalkede, Loftet umal et
Bjælkeloft og overalt var der Stengulv, Ruderne var
Blyruder. I Yderværelset stod en mægtig dobbelt Him
melseng til Kontubernalerne, i Inderværelset et Bord
og en Kistebænk, som benyttedes til Madskab; senere
kom ogsaa et Klædeskab til. Sengen fandtes helt
ned til dét 19. Aarh., om man end allerede tidligere
havde set gennem Fingre med, at Alumnerne for at
undgaa Sengefællesskabet anskaffede sig private Fe lt
senge. Endvidere fandtes der paa enkelte Værelser
prægtigt Bohave, doneret af en tidligere Beboer, et
Sted var der endog en Ryslæders Stol, et andet Sted
en Jernlysestage. Men endog det oprindelige larve