27 / 139
27
antager en Forveksling af Stalde. Laa Kanslerens
Hovedbygning som om talt et Stykke opad Kannike
stræde, og Grunden dog gik ud til Købmagergade,
hvad alt synes at tyde paa, saa maa den rette Plads
for Udbygninger, Stalde, o. 1. netop være der, hvor
Regensen nu ligger, og i Byggearbejdet nævnes des
uden Nedbrydelsen af en gammel Stald. De kongelige
Stalde skal derimod vel ikke forstaas som Kongens
Stalde; thi de laa sikkert paa eller ved Slotsholmen;
men som nogle Stalde til en Ejendom, der tilhørte
Kongen. Nu laa netop en Avlsgaard af Kongens lige
i Nærheden, om trent ved Landemærket, og da Regens
k irken (Trinitatis) stod færdig, tilskøder Frederik
III. 1651 Bygningsskriveren en Grund ved Enden af
den nye Kirke imellem K irkegaarden „och Aulffs-
gaardenn“, og paa den anden Side „ud till Aulffs-
gaardens S tald“. Her h a r vi altsaa kongelige Stalde
nævnte, og det er jo ikke mærkeligt, at en vis Kon-
fussion ind træder i topografiske Angivelser nogen
Tid efter,' at et Kvarter h a r skiftet Karak ter saa
stærkt som denne Bydel ved Regensens og Trinitatis-
kirkens Opbygning; saaledes er Kanslerens Stald og
Avlsgaardens kongelige Stalde forvekslede.
Straks efter Købet blev Halvdelen, og netop den
Del af Grunden, som laa Universitetet nærmest, gjort
til Professorbolig og derind flyttede den berømte He
b ræ er Cort Aslaksen, og denne Del mageskiftede saa
Kommunitetet 1623 med Universitetet for den Grund
i selve Universitetskarréen, som var nødvendig til
en Udvidelse af Communitetsspisesalen dér. Den
anden Halvdel begyndte man at omdanne; man rev
Bygninger ned, og en Del af disses Materialer an
vendtes, som omtalt, til Bygningen af det nye Kom
munitets coenaculum, hvorfor Kansleren selv bestilte
nye Mursten fra Svendborg og Æ rø ; men da Kongen
saa mente at have paatrængende Brug for Stenene