22 / 139
22
afæske Provsten lians Erklæring, desuden samtlige
Alumners og endog Exspectanternes Dom. Men endnu
efter denne Tid lyder fattige Studenters Klager over
Uretfærdighederne paa Klosteret, som i Jacob Worms
kendte V e rs:
Holmens Fanger, de h a r bedre
End en v e n n e l ø s Student.
Naar de end i Bolt og F jedre
Hen i Trældom blive sendt;
De dog nyde Bord og Brød
Til de Drog, de blive død.
Endnu i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede rettes
der i anonyme Klager de bitreste Beskyldninger mod
Professorerne, „som moquere sig over Kommunitets-
Beneficiet, saasom det er deres Børn uanstændeligt
der at spise, hvoraf de og ingen Nytte kan have,
uden naa r de som decani kan sælge denne Almisse
til Andre, som med Almisse undertiden bedre var
tjente, thi det er nu kommen i Skik, at hvo, der ikkun
vil akkordere enten med Provsten eller med en af de-
canis, kan faa Kosten kjøbt ugentlig for 2 a 3 Mark,
hvilket Marscliandiseri noget synderlig; kan im
portere
altsaa aabenlyse „Simonibeskyldninger".
Saa skulde Alumnerne ogsaa kunne saa meget
Latin, at de forstod Professorerne, og derfor skulde
enhver Ansøger „componere for Klosteret", d. v. s.
skrive en latinsk Sbl efter en dansk Tekst. Var denne
Prøve bestaaet, indskreves Ansøgeren som Exspectant
og Listen over disse Exspectanter ophængtes offentligt
paa Klostersalens Dør; langt ned i Tiden vedblev Skik
ken med denne Liste, og utallige Ungers vende h a r
med Spænding søgt, om deres Navn stod paa den
ene eller den anden Side af den skæbnesvangre røde
Streg, som skilte Alumner fra Exspectanter.