16 / 139
16
Bord. Valget godkendtes saa senere af det theologiske
Facultet og stadfæstedes af Kongen. Provsten skulde
efter Skik og Brug være Magister; hans Løn var kun
40 Mark om Aaret og saa en Tredjedel af de Bøder,
Alumnerne maatte erlægge. Ved sin Tiltrædelse maatte
han aflægge en højtidelig Ed paa strengt at arbejde
for, at Studenterne hø rte Forelæsningerne, overholdt
Øvelserne og førte et hæderligt Levned. Hvis nogen ved
Løsagtighed, Drukkenskab, Gaderenderi om Natten og
Dovenskab beskæmmede Standen, skulde han anmelde
ham for de H e rre r Professorer; desuden maatte han
love, hverken at anstifte eller støtte nogen Opsætsig
hed eller Mytteri, ikke at tage mod Bestikkelser, samt
leve et hæderligt Liv, andre til et godt Eksempel. Da
Begensen blev stiftet, fik Provsten ogsaa Opsynet med
denne Institution, og en kort Tid forenedes Provste-
værdigheden med Embedet som Præst ved Begens-
kirken, saa man havde dog en Gang en prædikende
Begensprovst; men i 1634 sloges Provstegerningen sam
men med et Professorat, endda i Metaphysik og Mate
matik; dog blev det i Praksis Poesi, han kom til at
læse over. Der h a r i det hele været nogen Vaklen
i Bestemmelserne om Provstens Kvalifikationer. 1635
siger Christian IV. udtrykkeligt, at til Praepositum
over Studenterne maa kun beskikkes en Mand, „som
siden med æhre kan betiene en Profession og som
publice maa disputere, af Eder (professores theol.)
examineris og attestation gives, om deris fornemme
Dygtighed.1' Men allerede Aaret efter bestemmes
der, „at eftersom Vi (Chr. IV.) have ladet anordne
til Studenterne Vaaning og Kirke, da paa det de maatte
altid herefter have en skikkelig Mand til Præpositum,
som baade i samme Vaaning og Kirkesøgning med
Communitetsstudenterne, saavel som andre, saavidt
som hannem mueligt, kunde med andre Professoribus
og Vicepræposito — een eller flere, om saa fornøden