12 / 139
12
Appetiten var saa glubende, at særlige Stimulantia
næppe behøvedes, i hvert Fald da ikke hos de unge
Mennesker, søm kaldtes sammen paa Klosteret.
Griseriet i Spisesalen kunde dog ogsaa stundom
vække Forargelse, som vi ser det af en Klage,
en Slotspræst med det pompøse Navn Menelaus
Pauli (Næstved) i Tyverne indsendte til Kansleren,
„at den fromme Hr. Cancellarius vilde oc for Guds
Æres Skyld befale, de 100 Studenter motte komme
i det ny Communitet, og som er forordnet at skulle
faae deris Mad udj. Eders Magn. kan aldrig tro eller
tencke, hvor ilde det staar om dem i det gamle oc for
faldne, som de spisis udj. Man kand neppe gaa paa
Gulffuet for Vand oc Ureenlighed; der er ond Luct oc
Stanck, oc alting seer ilde ud. Det ny er gantze fer-
digt oc mangler in te t uden skiffuer oc Bencke.“ Det
nye Hus var opbygget af Materialer fra de gamle
Bygninger paa Regensgrunden; det blev først indviet
1627, Aaret efter Menelaus Paulis Død.
Middagen begyndte Kl. 10 om Formiddagen med
Bordbøn, og hvem der ikke kom med hertil, fik
ikke Adgang den Dag. Alumnerne havde deres egen
1in tallerken og lin sk e , som de hver Uge maatte be
tale Provsten 2 Skilling for. Indtil 1674 serveredes der
4 Retter, og man ser af de bevarede Regnskaber, at det
slet ikke var tarvelige Sager, som sattes paa Bordet;
blandt Retterne træffes Flæsk og Oxekød i Mængde;
Svinehoved, Oxetunge og Laks er ikke sjældent og
endog en Ret som salt Gaasekød hø re r til de om Vin
teren hyppigst serverede Sager; naar man endelig var
færdig med Maden, læste man en halv Time Bibel
højt („till Middag itt caput af det gamle, till afften
itt af det Nye Testament, som de gemeenligen kaldes,“
foreslaar Casp. Bartholin), og afsluttede derpaa med
Bøn og Salme; derpaa foretoges de Øvelser, som neden
for skal omtales nærmere, men Kl. 5 stillede man atter
til Al lensmad, 3 drøje Retter. 1674 indskrænkedes