6 / 139
6
embedet var jo ikke højtlønnet mere, og de fattige
havde ikke Raad til at holde Børnene til Studeringerne
de mange Aar igennem. Det forstod Kongerne godt.
Allerede Christian III. bestemte i Ordinantsen af 1539,
hvorved han ordnede Universitetets Forhold, at der
ved Vor F ru Ivirkegaard skulde opføres et Hus paa
tre Stokværk med smaa Kamre, bestemte til Bolig
for fattige Studenter, og hvis det ikke slog til, skulde
der opføres et nyt ved St. Pederstræde; men som saa
mange andre smukke Idéer blev denne Studenterbolig
kun til paa Papiret. Kongen tænkte ogsaa paa Mad til
de Studerende; thi han befalede, at Universitetets
Økonom for en billig Penge skulde holde Bord for
akademiske Borgere, og bestemte, at aarlig 200 rh in
ske Guldgylden skulde fordeles blandt fattige Studen
te r af to curatores; den ene en Doctor, den anden en
Magister. Og endelig skulde der aarlig anvises Hellig-
aandsklostrets Prior 12 Læster Korn mod, at han
dagligt bespiste 12 fattige Studenter, valgte af Rector
og Dekanerne, og de kunde nvde dette Benificium
i 2—4 Aar.
Disse Foranstaltninger for at drage dygtige, men
fattige unge Mennesker til Studeringerne, ha r sikkert
vist sig virksomme; i alt Fald findes der et Gavebrev,
udstedt Mikkelsdag 1555, hvorved Kongen skænker
samme Kloster Kongetiende fra 39 Sogne paa Sjælland,
mod at 20 Studerende fik Maden. Trangen til Hjælp
er altsaa vokset; men Kongen saa sig allerede ved
denne Lejlighed tvungen til at indskærpe Universi
tetet, at kun de maatte faa Beneficiet, „som nød
tørftige ere og have Guds Almisse behov. “
Med disse Fællesborde for Studenter blev Grunden
lagt til Kommunitetet. Vel er Christian 111.s Foran
staltninger til Studiernes Fremme i høj Grad over-
gaaede af hans Søns og Sønnesøns storslaaede Indret
ninger, Kommunitetet og Regensen; men Idéen til