AandssvageanstaltenGamleBakkehus

Mands Forhold, idet han har at vigilere for, at hans

Anstalt stedse er Publikums Yndest og T illid værdig,

som det, hvorved han skal forbedre sine Vilkaar.«

Ligesom Hubertz (se Side 34) havde et aabent Øje

for Betydningen af, at en vis Klasse af de sindssyge an

bragtes i privat Pleje paa Landet, saaledes fortjener ogsaa

hans Bemærkninger 0111 et beslægtet Emne for de aands

svages Vedkommende Opmærksomhed. Han sluttede sit

Andragende til Kongen med følgende Anvisning til F o r

s o r g f o r I d i o t e r n e , e f t e r at d e r e s O p d r a g e l s e

er f u l d e n d t :

»Naar man har været saa heldig at udvikle de Forstands

evner, Talenter og Færdigheder, som de Børn og unge

Mennesker, der betros til Anstalten, er i Besiddelse af,

da har man beskæftiget sig med dem i flere Aar og ken

der dem nøje. Det vil derfor være en Pligt ior Besty

reren at angive den Retning, det unge Menneske bør tage,

og dersom han ikke har beslægtede, hvem det kan over

lades at anbringe ham i en Næringsvej, da bør Bestyre

ren til en vis Grad træde i Slægtningens Sted ved f. Eks.

at afslutte Lærekontrakt og deslige for ham, ved at an

bringe den unge Pige i en passende Tjeneste o. s. v.

Dette kan altsammen kun løselig antydes, saa længe man

ikke har bestemte Erfaringer at støtte sig til.«

»Har man paa den anden Side tilstrækkelig overbevist

sig om, at der intet lader sig udrette for en ung Person,

da maa man give ham tilbage til hans Familie ellei til

hans Kommune — dette at ske til den Tid, Erfaringen

vil lede os til at bestemme.«

Samtidig med, at H. indsendte dette Forslag til Kon

gen, tilstillede han Premierministeren en Afskrift deraf,

ligesom Sagen ogsaa af Kongen forelagdes Justitsministe

riet. Alligevel førte denne Henvendelse ikke til noget pi ak

tisk Resultat, maaske fordi Regeringen endnu var optaget

af Forsorgen for de sindssyge, der ogsaa efter Aarhus-

Anstaltens Oprettelse stillede stærke Krav til Statskassen.