42
1849 var Præst ved Alm. Hospital, hvor hans uforfær
dede og utrættelige Optræden under Koleraepidemien
1853 bragte ham en velfortjent Berømmelse, hvorfor
Kultusministeren (A. S. Ørsted) ogsaa i den Anledning
skriver til ham, at han derved »udnævnte sig selv« til
det ledige Embede som residerende Kapellan ved Garni
sons Kirke (1853), hvor han senere (1859) blev Sogne
præst. I denne evnerige og nidkære Præst vandt Komi
teen en udpræget Personlighed,' en Ordets og Pennens
Mand, der kun kunde bidrage til yderligere at forøge
dens Anseelse. En lige saa
heldig Forøgelse fik Komiteen
i Etatsraad B . C. G r ø n b e r g ,
f. 1791,
f
1864, Postkasserer
1835, Meddirektør i det dan
ske Bibelselskab. Han blev
gennem en Række af Aar
Komiteens betroede og saare
samvittighedsfulde Kasserer
og »Finansminister«.
Komiteens første offent
lige Skridt bestod i under
27/9 54 at udstede en »Ind
bydelse til ved Bidrag at fremme Oprettelsen af en Hel
bredelsesanstalt for idiotiske, svagsindige og epileptiske
Børn i København«. Denne Indbydelse, der optoges i
de fleste københavnske og i en Del Provins-Aviser, lyder
saaledes:
» I n d b y d e l s e ti l v e d B i d r a g at f r emme Op r e t
t e l s e n a f en H e l b r e d e l s e s a n s t a l t f o r i d i o t i s k e ,
s v a g s i n d i g e og e p i l e p t i s k e B ø r n i K ø b e n h a v n .
En af de sørgeligste Tilskikkelser, der kan ramme et
Menneske, er udentvivl den at fødes med ufuldkomne
Forstandsevner, at voxe op og at døe, uden at For
nuften nogensinde har udbredt sit Lys over det aande-
lige Liv, og uden at Mennesket er kommet til Erkjen-
B. C.
G
r ø n b e r g
.