40
Desuden udbrød jo nu den frygtelige Koleraepidemi i
København, der for en Tid optog al offentlig og privat
Opmærksomhed, og som ogsaa lagde Beslag paa Hubertz
som Koleralæge.
Først da denne Farsot
var overstaaet, tog FI. i
1854 Sagen op paany og
gjorde det nu i Forbindelse
med de Mænd, der herefter
forblev hans trofaste Støtter
lige indtil hans Død: Læ
gerne Jacobsen og Christen
sen og Skoledirektør Borgen.
Allerede før sin Uden
landsreje (1852) havde han
haft Forbindelse med disse
Mænd og da navnlig med
Hubertz for-
Enkedronningens Livlæge, Overlæge v. Garnisons Hospital
ener sig med t
•
j
t
1
t
->
t
,
^
Jacobsen, Justitsraad J oh. P. J a c o b s e n , f. 1805, *f 1861, igennem
Christensen hvem han formentlig vandt
o g Borgen. „ .
,
.
°
Enkedronningens Bevaagen-
hed og opnaaede den før
omtalte betydelige Rejseun
derstøttelse. Hubertz’ anden
Medarbejder, Professor. Dr.
med. Ma d s Ch r i s t e n s e n ,
f. 1808, J* 1864, var allerede
den Gang mangeaarig Over
læge ved Alm. Hospital og
nød blandt Kolleger og Med
borgere en stigende Anse
else for sin Dygtighed og
M
a d s
C
h r is t e n s e n
.
Paalidelighed som Læge og for sin noble Karakter.
Endelig var hans tredie Forbundsfælle Prof., Skoledirek
tør i København, Landstingsmand Vi l h. Au g . Bo r g e n ,
f. 1801, f 1884 en Mand, der ved sin Stilling og Dyg-