39 / 175
37
de sindssyges Sag definitivt var gieden fra hans Haand
over i Dr. Selmers. Det stemmer godt hermed, at det
var i 1852, at H. med Understøttelse af E n k e d r o n n i n g
C a r o l i n e Am a l i e foretog en længere Rejse med den
udtrykkelige Bestemmelse »i Udlandets Idiotanstalter at
søge Oplysninger, som kunde komme Danmarks Idioter
tilgode«. Paa denne Rejse gjorde H. Bekendtskab med ad
skillige tyske, schweiziske, franske og engelske Anstalter
og Idiotopdragere; og kort efter Hjemkomsten indgav
han til Kongen et » F o r s l a g t i l F o r a ns t a l t n i ng e r Hubertz’ For
fo r I d i o t e r og s v a g s i n d i g e Børn. « I dette Akt-slag:t'IKong:en
stykke viser Forfatteren først, hvad der i Udlandet er
gjort for de aandssvages Opdragelse og Helbredelse, paa
viser dernæst Nødvendigheden af at træffe lignende For
anstaltninger for nogle af Danmarks c. 2000 aandssvage,
som han med klart Blik inddeler i 3 Grupper efter Gra
den af Aandssvaghed, a, de e g e n t l i g e I d i o t e r , der
er saa aldeles stupide, at der intet andet er at g'øre for
dem end at forpleje dem; b) Ha l v i d i o t e r n e , der »har
en snæver Forestillingskreds, ofte er noget fjollede, men
ved passende Behandling stundom kan gøres temmelig
manerlige«; de i d i o t a g t i g e , der staar midt imellem
foregaaende Gruppe og alm. tungnemme Børn, og som
derfor kan opdrages og bibringes forskellige Kundskaber,
hvorved de kan erhverve Fivets Ophold.
Hubertz gør med Rette opmærksom paa Betydningen
af til enhver Tid at kende sit Materiale, og han fore-
slaar derfor, at der tilvejebringes og stadig vedligeholdes
en paalidelig Statistik over Antallet og Graden af Fan-
dets samtlige aandssvage. Ved en passende videnskabe
lig Behandling af det saaledes indvundne Materiale vil
man -— mener H. — erholde Kundskab om mangt og
meget, som man ellers forbliver i Uvidenhed 0111, og
man vil derhos stadig kunne holde Øje med Forholdets
Gang, hvilket er af stor Vigtighed. Desværre er dette
af Hubertz for 50 Aar siden stillede Krav om en vel