35 / 175
33
Behandling saavel i som udenfor Anstalterne. Han er
hvervede sig ved disse Rejser et Kendskab til disse Forhold
ude og hjemme, som næppe nogen anden samtidig besad,
og han benyttede enhver Lejlighed til saavel i Dagspressen
som i Tidsskrifter at tale de sindssyges Sag. Fra alle Sider
erkendes det ogsaa, at naar det ved Midten af Aarhun-
dredet lykkedes at bringe denne vigtige Sag, der hidtil
udelukkende havde været en Administrations-Sag, ind
under Videnskabens og Lægekunstens Omraade og fra
et Spørgsmaal om Forsørgelse og Uskadeliggørelse at
forvandle den til et Spørgsmaal om Helbredelse, saa
skyldtes dette ikke mindst Dr. H.’s utrættelige litterære
og reformatoriske Virksomhed.
Saa længe det drejede sig om Hovedprincipperne for
denne Sags videnskabelige Behandling, synes H. saaledes
at have haft Datidens hele Lægestand med sig. Det
samme Held fulgte ham derimod ikke, da han forsøgte
p r a k t i s k at løse Spørgsmaalet om Sindsygevæsenets
bedst mulige Indretning. Dette skete i Dr. H .’s i 1843
udgivne Skrift »Om D a a r e væ s e n e t s I n d r e t n i n g i
D a nma r k « , der var en Besvarelse af det af Lægesel
skabet » Ph i l i a t r i e n« udsatte Prisspørgsmaal: »Hv i l ke
F o r a n s t a l t n i n g e r maa man øn s k e t r u f n e s a a v e l
f ra det o f f e n t l i g e s S i d e s om a f p r i v a t e f o r at
t i l v e j e b r i n g e en be d r e B e h a n d l i n g og F o r p l e j
n i n g a f de s i n d s s v a g e i det e g e n t l i g e D a n
mark?«
Skønt dette Skrift vidner om Forfatterens
grundige Kendskab saavel til Forholdene i Udlandet
som især til Sagens Stilling her i Landet og til de
sindssyges Behandling saavel i offentlige som i private
»Daarekister«, og skønt det utvivlsomt indeholdt mange
værdifulde Oplysninger og Fingerpeg, der sikkert ikke
har været uden Betydning for Sindssygevæsenets senere
Ordning her i Landet, saa mente den af Philiatrien
nedsatte Bedømmelseskomite (bestaaende af Stadsfysikus
B. Hoppe, f. 1796, Dr. med. C. E. Fenger, f. 1814, og
3