Previous Page  34 / 175 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 175 Next Page
Page Background

32

han ogsaa Fortalen til 3die Bind med følgende bitre Ud­

talelse: »Dem, som muligt kunne og ville følge mit

Fodspor paa denne Vej, ønsker jeg et rigere Udbytte,

og gid det skænkes dem at arbejde under blidere Vil-

kaar end dem, der vare mig tildelte.«

I samme Retning peger hans Bemærkning i Forordet

til iste Bind, at »Udgivelsen af saadanne Bøger hører

til de Arbejder, Guderne paalægger en Forfatter i deres

Vrede«, og hans Omtale af sig selv (i Dedikationen til

Collin) som den halvt forsagende, hvem alene Collins

opmuntrende Velvilje holder oppe*).

Fra 1838 til 1844 var H. Læge ved Hospitalet og

Fattigvæsenet i sin Fødeby Aalborg, uden at hans Virk-

Dr. Hübertz’s

somhed der har sat sig Spor i Litteraturen. Derimod

Fortjenester

begyndte han i denne Periode i særlig Grad at vie det

a f Sindssyge-

.

væ senet,

hidtil her

i

Landet saa forsømte Sindssygevæsen sin

Interesse. I denne Anledning foretog han med offentlig

Understøttelse i 18 4 1—42 en Rejse til Tyskland for at

studere de derværende Sindssygeanstalter og de Princip­

per, hvorefter de syge behandledes. Han gjorde dette

med saadan Grundighed, at han i Uger og Maaneder

indlogerede sig i de Anstalter, hvor han mente, der sær­

lig var noget at lære. Efter Hjemkomsten fra Tyskland

tiltraadte H. en Rejse i Danmark for at gøre sig bekendt

med vore egne Anstalter for sindsyge og med disses

s) En lignende tung Stemning gaar igennem nogle a f hans pri­

vate Breve, navnlig et Brev af 25/3 53 fra London til Overlæge

Jacobsen, hvilket viser, at hans Bekymringer, i den Periode i hvert

Fald, tillige var af økonomisk Natur. Det hedder nem lig i denne

Skrivelse: »Jeg tænker at forlade London paa Tirsdag for at vende

hjem igen til København til mine gamle Sorger og Bekymringer.

Je g er meget taknemmelig fo r ,' at jeg har været fri for dem saa

længe, og maa nu finde mig i at tage dem op igen. De Bekym ­

ringer, der vil møde mig først, vil uden T vivl blive de økonomiske.«

Hvorefter han meddeler, at han har ansøgt Kultusministeriet om en

Understøttelse af 800 Rdl. for 1853, og anmoder Jacobsen om at

formaa Enkedronningen til igen at hjælpe ham med nogle Penge.