29 / 175
27
angaar, da refererer Forf. først, hvad der fra begge Sider
er fremført, hvorefter han for at komme til Klarhed over,
hvorvidt Idioter og Epileptikere med Fordel kan behand
les i Fællesskab, drager en Parallel mellem deres for
skellige legemlige og aandelige Tilstand. Men naar han
her stiller en meget lavtstaaende aandssvag overfor en
jævnaldrende Epileptiker med uskadte Aandsevner, saa
maa Resultatet jo forud være givet. Konklusionen kom
mer da ogsaa til at gaa ud paa, at en Anstalt for begge
Kategorier af Børn for ikke at blive uhensigtsmæssig
maatte helt tvedeles og derved blive meget kostbar.
Forfatteren anbefaler derfor Komiteen at holde sig til
Idioterne alene, saa meget mere som den derved vilde
nærme sig E s c h r i c h t , hvem han raader Komiteen at
indbyde til sine Møder, hvorved muligt indtrædende
Uenighed langt lettere vilde udjævnes.
Forf. udtaler
med Rette, at Foretagendet hurtigere vilde fremmes ved
Understøttelse af det offentlige og af private, naar det
ses, at alle de Mænd, der har Interesse for Sagen, ar
bejder i Enighed.
I Samklang med denne sidste Udtalelse staar en An
meldelse af Eschrichts Bog i Fædrelandet for den 23/12 54,
hvor E. opfordres til at forene sig med Komiteen, »for
at den g o d e S a g i k k e s ka l f o r dæ r v e s v ed T v e
d r a g t me l l em dens Venne r .
Blandt Aandssvagesagens Pionerer herhjemme fortjener
ogsaa at nævnes den 80-aarige, blinde, som Veterinær,
Hippolog og polemisk Forfatter bekendte Dr. med. J e n s
V e i b e l Ne e r g a a r d (f. 3/7 75, d. 23/x 64), der d. 4/4 55
or. je n sv e ib e i
j
\
t
,
nr
T-.
•
N eergaard.
udgav: »No g l e Me n i n g e r og B e t r a g t n i n g e r ,
v a k t e u n d e r det mi g fo r el æs te E s c h r i c h t s k e
S k r i f t om I d i o t e r n e og der es He l br ede l s e « , et
Skrift, hvis Bruttoindtægt han skænkede til Sagens
Fremme, navnlig til de af Eschricht ved Moldenhawer
anstillede Forsøg med aandssvages. Undervisning og Op-