26 / 175
24
vurderer Betydningen af, hvad der ved et saa kort
Studieophold som hans kan opnaas af virkelig Indsigt i
Idiotiens Væsen og Natur og Maaden, hvorpaa den bedst
skal behandles, saa havde Skriftet, paa den Tid det frem
kom, utvivlsomt en ikke ringe Betydning ved at sprede
Kendskab til og vække Interesse for en Sag, der endnu
kun havde haft faa Forkæmpere i Danmark.
A f Enkeltheder i Skriftet turde M.’s Omtale af
Guggenbiihl endnu have Interesse: »Guggenbiihl levede
ugift, som han sagde mig, af den Grund, at han let, naar
han var Fader, ved sine egne Børn kunde drages noget
bort fra de stakkels Børn, for hvilke han ønskede at
være i Faders Sted.« G. lægger overfor M. ikke Skjul
paa de overordentlig store Vanskeligheder, han har haft
at kæmpe mod, dels som Fordomme, dels som Misfor-
staaelser og Nedsættelser af hans Arbejde, hvorved Sagens
Fremme i selve Schweiz var bleven skadet meget. M.
udtaler i den Anledning med Rette, »at medens G .’s
Navn har vundet Anseelse rundt om i Verden, navnlig
,
'
t>
i England, medens hans Anstalt umiddelbart og middel
bart er bleven Udgangspunkt og Mønster for Anstalter
i fremmede Lande, er den i selve Schweiz dels lidet
kendt, dels mindre godt anset.«
I den paa Moldenhawers Udenlandsrejse følgende
Vinter kom han til at virke som praktisk Aandssvage-
lærer. Hermed gik det saaledes til:
Efter at Eschricht dels ved sin Bog, dels ved sit Fore-
diag i Industriforeningen havde henledet Opmærksom
heden paa Idiotspørgsmaalet og tillige paa sig selv som
en af Sagens mest ansete Forkæmpere, kom mange For
ældre til ham med deres aandssvage Børn. E. henledede
saa atter M. s Opmærksomhed paa dem, saaledes at
denne fik Lejlighed til at gøre et om end flygtigt Be
kendtskab med adskillige aandssvage.
I Majheftet 1855 af U g e s k r i f t f o r L æ g e r (Side
289) giver M. nogle »Meddelelser om idiote Børns Til-