21 / 175
19
ofte fremkalder hos Omgivelserne. Endelig hævder H.
med Styrke, at E p i l e p t i k e r n e i kke kan p a a f ø r e
I d i o t e r n e n o g e n Far e .
»Dertil har jeg — siger
Htibertz — set begge Klasser for hyppigt i hinandens
Selskab saavel i Idiotanstalter som i andre veldædige
Stiftelser rundt om i Europa, j u s t f o r d i I d i o t e n a f
a l l e p a a v i r k e s mi nd s t a f at se et e p i l e p t i s k
An fal d.«
Paa dette Punkt vil Nutidens Læger og Anstalts
ledere ubetinget give Dr. H. Ret. Allerede D u u r lo o
udtaler sig i 3die Aarsberetning, Side 7, saaledes herom:
»Til Beroligelse for de Forældre, som nærer Frygt for,
at Epilepsien sympatetisk skulde kunne overføres paa
deres svagsindige ikke epileptiske Børn, som de har be
troet til Anstaltens Varetægt, kan jeg erklære, at uagtet
her, saa længe Anstalten har bestaaet, er forefaldet
Krampeanfald i hundrede-, ja i tusindvis for alles Øjne,
har ingensinde Synet deraf fremkaldt den ringeste Nerve
rystelse hos de smaa Beskuere . . . Det er bekendt nok,
at sunde Børn med et pirreligt Nervesystem ved et saa-
dant Syn kan være udsatte for Fare; men hos Idioten
mangler netop Mediet for en saadan sympatetisk Over
førelse: skarp Opfattelse, bevidst Reflektion og livlig
Fantasi, saa at i dette Punkt hans Svaghed netop udgør
hans Styrke«.
Hertil kan føjes, at GI. Bakkehus nu efter 50 Aars
Virksomhed ikke kender eet Eksempel paa, at Epilepsi
ved »Smitte« er bleven overført paa aandssvage, uagtet
Anstalten altid har huset et stort Procenttal Epileptikere.
Paa et andet Punkt vil Nutidens sagkyndige derimod
næppe give Dr. Htibertz Ret, naar han nemlig (Side 103)
hævder, at det vil være en meget stor Velgerning saavel
for Idioterne som tor de ikke aandssvækkede Epileptikere
at blive opdragede i fælles Anstalter med fælles Lege,
Forlystelser og Undervisning. — »Lige Børn leger bedst«
vil utvivlsomt her være den rigtige Rettesnor.
2*
Om Mulig
heden a f Epi
lepsiens sym
patetiske
O verførelse
paa aan ds
svage.